Uha - jeg kan høre, at jeg ikke er den eneste, der er startet forfra flere gange.
Og nu indrømmer jeg (meget modvilligt), at jeg er startet forfra mere end 5 gange! I begyndelsen ville jeg også lave mønsteret netop som Klasus diagram - og fordi billedet af hendes hvide sjal, så så elegant ud.
Men da jeg havde prøvet flere gange, måtte jeg "opgive" og strikkede med ventemasker både i siderne og i midten (som oversættelsen af den amerikanske opskrift vil have).
Så kunne jeg blot følge mønsteret angivet under hver pind (1. - 8.) - og det er stadig English Mesh Lace, jeg taler om. Og det passede helt fint (bortset fra mit ekstra omslag....), men det stod jo heller ikke i opskriften. Det beviser KUN, at det er meget svært at forsøge at se Krimi samtidig med at man strikke Lace-sjaler!
For bedre at kunne hjælpe har jeg strikket de første par mønstre og taget billeder efterhånden. Jeg håber, at det er med til at illustrere, hvordan mønstrene tager sig ud - og HUSK, at English Mesh Lace er strikket efter den oprindelige oversættelse (ikke diagrammet) Og HUSK at rette fejlen under 6. pind, hvis I vil strikke efter oversættelsen:
Og selvom det sidste billede er taget i dag, er det misvisende - jeg har ikke strikket een eneste maske i dag ....
Jeg håber billedserien hjælper bare lidt!
Sidstnævnte billede er det samme som det 2. billede, men er taget væk fra serien - det viser min nye "hund", som desværre er den eneste form for hund, jeg har kræfter til at have.