Hundeuld: Jeg har kun en lille skål med låg, og her kan vel være 4 - 5 fed tror jeg. Har jo max. prøvet med to igår, det er jo helt nyt for mig på denne måde.
Vil foreslå at du bruger en bradepande beklædt med bagepapir (og den skal ikke bruges til mad senere, men du kan vel finde en i genbrug?), og så lægger du feddene side om side, måske lidt oven på hinanden, og ind i ovnen. Lade køle af tildækket med folie, osv.
Igår lod jeg noget garn køle af i en plasticpose der var bundet til. Det handler jo mest om at ulden ikke skal få kuldechok mens den hærder. Det gik fint.
Jeg ville være påpasselig med f.eks. at have gule/lyse fed sammen med stærke farver, for hvis der er lidt for meget væske kan de vel i princippet tage mod mere farve hvis garnet ikke har taget 100% imod ved alle fibre???
Jeg har jo købt grå uld ved Canterbury - Gottlandsk pelsuld, og det er bare sååååå lækkert. Det er meningen jeg skal farve noget af det. Det bliver mere meleret, lidt tweed agtigt, men jeg synes det er mega flot, når garnet spiller og er levende.
Jeg må se om jeg lige kan lave en prøve og lægge billeder ind.
Strikke Marie