Mens rokker-folket bekymrede sig for om det nu gik Nis godt, lå han selv og spejdede på en gren ned i Tokkerup å, for at se om han kunne finde noget spiseligt, og for at vurdere om åen mon var for dyb til at han kunne vade igennem den over til den anden side. Han mente nok, at han kunne bunde i den, men spørgsmålet var nok nærmere om han havde lyst til at blive våd - Nis var bestemt ik' glad for at blive våd, men der var jo ingen ænder som kunne fragte ham over på den anden bred - og ak, det så heller ik' ud til at der var fisk i åen, så der røg hans aftensmad ozze. "Hmm...hvad gør en klog ugle her", tænkte Nis og spekulerede som en nisse kun ka'. Men så var det at han kom i tanke om, at hans gode veninde Rosalinde vist boede på disse kanter på Sjælland - se det ville jo både gi' ham et pustrum + en portion mad, ik' så ringe igen. Nis hoppede ned fra grenen og travede ud af den noget støvede grussti...