Hej Zep:
Jeg er næsten sikker på, at dine oplevelser med uld som noget kradsende noget er tilbage fra 50'erne/60'erne, hvor vi børn/unger tit arvede de her "krads-børstige" islandske sweater, som jeg går ud fra var iblandet tweed.

Jeg har en stor gammel sweater, som jeg overtog fra min (1.) eksmand - undskyld: jeg samler ikke på eksmænd! Han kunne ikke li' at det kradsede. Den er af mærket Pringle (skotsk) og indeni er der indtil flere mærkater med 100% pure new wool - MEN DEN KRADSER og jeg kan kun holde den ud, fordi den bliver brugt udenpå alt mit andet tøj !

Med de forskellige indlæg om det med at lægge uld på værkende steder, skal jeg da prøve og strikke nogle benvarmere - ud over sokker - til min søster, som altid klager over kolde ben/fødder! Det må da være sagen. Jeg strikker dem nok i Alpaca, fordi det jo varmer endnu mere end "almindelig" uld. Det skulle være (iflg. garnstudio: 3 x stærkere og 7 x varmere end lammeuld). Så selvom garnet er dyrere "får" man altså noget får pengene.