Åh ja så er klokken ved at falde i slag. Jeg kan godt mærke, at det gode havevejr vil give en naturlig søvn meget snart og garanteret også imorgen på samme tid...

Men i næste uge lover de regn og rusk, ser jeg og så står programmet på indendørs sysler! Så i aften har jeg siddet og ryddet op i min mailbox, smidt en bunke forældede nyheder og andet skrammel ud, så jeg kan få overblik over forskellige vigtigheder.

De seneste par uger har Gammelfar og jeg været slået lidt ud af kurs. Tænk engang, den strik har været aldeles syrlig og vrissen siden han skulle i eddike et par dage... Men ham om det, for jeg har haft mit at se til.

Men jeg håber ikke, at Ingeborg har småsmagt på valnøddesnapsen, mens hun har skullet vente på mig og så den gamle Jeg er snart på banen med en mail!

Menmen oprydningen, den gav foruden Ingeborgs mail kun 2 resultater til Juleidébanken. Altså de idéer, jeg samler sammen og som gerne skulle hjælpe med at få juleforberedelserne igang lidt før i år...

Hvis ikke du orker at kigge tilbage til 1. indlæg om, hvad det her går ud på, så kan du nøjes med at følge denne opfordring inden 30/9-07 (uæa

Sæt så din(e) juleting ind i julebanken ved at maile det (send pm til mig, så får du min mailadresse) ,så sørger jeg for at samle idéerne sammen .