Jeg husker specielt en ting fra håndarbejdstimerne i skolen. I 5. eller 6. klasse skulle vi sy veste. Min var i sort fløjl, med kantebånd i ærmerne. Det skulle jo syes med små sting, og det var jeg ikke særlig god til. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg skulle pille op, men det var adskillige.
Jeg kan ikke huske om vesten blev færdig, men jeg har i hvert fald aldrig brugt den, for jeg kunne ikke tåle synet af den til sidst.

Heldigvis mistede jeg ikke lysten til håndarbejde, for jeg havde det som valgfrit fag i 8. klasse, og jeg har lavet masser af håndarbejde siden.