Kan vi hjælpe Marianne...?
Hej, jeg har anskaffet mig en rok, et stort ønske gennem 30 år, men jeg har svært ved at indstille vinger og spole, så garnet trækker rigtigt ind på spolen.
Ovenikøbet opdager jeg nu at rokkesnoren er slidt helt itu, og skal skiftes ‘nu’.
Hele historien med bremsesnor er også lidt af en gåde.
Jeg vil meget gerne meldes ind og modtage hjælp.
Har med besvær fundet og læst at rokkesnoren kan udskiftes med en murersnor (er det ikke nylon?), og at fjedrene på bremsesnoren (der også kan være en fiskeline) kan byttes ud med alm. køkkenelastikker??
Jeg forstår ikke helt hvad folk sådan skriver på nettet, kan ikke se det for mig. Der er godtnok hjælp at hente i div.videoer, men mit ‘spinde-engelsk’ er minimalt, kender jo dårlig nok ordene på dansk.
Det er en Ashford rok, med dobbelt et-eller-andet, vingedelen har to størrelser (diameter) hjul, hvor rokkesnoren ligger og trækker i.
Håber du/I kan hjælpe mig
Mange gode hilsner
Marianne L
Tovholder Sønderjylland og Fyn
Bramming Depot/Garncentral Esbjerg V.
Strikkeklub Esbjerg/Strikkeklub Bramming
Nørklegruppe Hjerting Kirke