Jeg kom sent hjem fra byen. Har vandret rundt i Hurup, købt ind til jul og købt de sidste julegaver.

Tog mig en kop minestrone suppe og en ostemad.

Nu sidder jeg her ved min computer og lytter til "Knas og Quiz". Det er altid sådan et hyggeligt program i radioen. Jeg gider ikke tænde mit tv. Har også lagt lidt i brændeovnen. Og nu vil jeg strikke lidt mere på sjalet.

I morgen kommer min gode ven, Herman, med et juletræ til os. Og min søster kommer på juleferie. Så skal vi hygge os med risengrød. Vi tager nok træet ind juleaftens dag. Så kan vi hygge os med at gå og pynte det. Vi kan jo høre julegudstjeneste i tv'et, hvis vi har lyst.

Jeg fandt en andebryststeg og 2 andelår. Der må være kød nok til os. Brune kartofler, sovs og rødkål. Og risalamande med kirsebærsovs til dessert. Det er en god måde at bruge resten af risengrøden på.