Garnet har jeg købet på en strikkefestival - det er fra Møn og det er en blanding af angora og merinould.
Opskriften er fra Bente Rønberg fra hendes bog Vævestrik. Jeg syntes bare, at den var så grim, fordi var for asymetrisk. Det ensfarvede forstykke er kortere end det mønstrede. Det er ok syntes jeg, men den korte længde fortsatte om på ryggen. Det så fuldstændigt fjollet ud. Opskriften var så kompliceret, at jeg ikke ud fra teksten kunne danne mig et billede af den, så det var først til sidst, at jeg opdagede, at den også var kort i den ene side bagpå. Min søde mand, som ikke har forstand på håndarbejde, foreslog, at jeg hæklede "noget med huller i" på det bare stykke. Det var genialt, jeg har hæklet gitterhækling i hele den tomme firkant (både for og bag). Det mønsterstrikkede er jo også et gitter, så det blev perfekt. Det er nok svært at se på billedet, så skal man forstørre det. Jeg er begyndt at kalde min mand for designeren.
