Bedste og Elias 24 dec_400_150.jpg
Glædelig jul
Mel: Glade jul
depoter her, depoter der
der bliver bare fler' og fler'
her vi mødes og får os en snak
her er kaffe og garn i stak
Bente, vi sir' dig tak
fordi du i trådene trak
Elias i dag skal vi ikke lave noget; men læse om rokkens medlemmers jul , her er hundeulds jul i 1950
Hundeuld
Jule aften på Fanø i 1950 erne
Juleaften begynder ca. den 18 maj hvert år i mit barndomshjem.
Den morgen på min fødselsdag, satte min far cykel anhængeren på sin cykel, og smed 2 brune sække op i anhængeren ( som han for øvrigt selv havde flikket sammen af gamle cykler, som han købte på politi auktionen i Esbjerg ), og mig oven i . Vi kørte op til Nørby drengene på Strandvejen nogen gange, og skulle så købe året lille grise basse. En rigtig marcipan lille gris, som jeg lige kunne bærer, den hylede og skreg som en stukket gris, men når den kom ned i sækken, så blev den rolig igen.
Jeg satte mig så på den anden sæk, og skulle holde fast i den sæk med grisen , den skulle holdes stramt, og i kan tro den blev holdt stramt, så mine knoer helt var hvide .. Grisen prøvede aldrig at komme ud, men ved i hvad den gjorde, den tissede altid … derfor havde jeg en sæk at sidde på, så jeg ikke sad i det smask.. Grisen kom op i den rengjort grise sti, og den levede så af grissemad, som bestod af rester fra kroen, og andre steder, der blev kogt i en stor grukedder, der stod oppe i den lille gård i manegeriet, mere om den en anden gang.
Grisen voksede sig stor og mægtig, og den sidste tid den levede i, så trak min storebroder rundt med den i området udenfor byen ( vi boede i udkanten af Nordby dengang ) så den kunne få noget motion, det fore gik på den måde 2 livremme om halsen på den, og en til at holde i, så ud af lågen, og lade den få og rode lidt rundt. Nogen gange stak den af, og gik ud i den lille skov, far blev tosset, så skulle han ud og finde den, når han kom sent hjem, men alle viste vis gris det var, og den blev altid fundet igen..
Så nærmere sig december , og den første lørdag i december, skulle den nu ca. 200 kg tung gris slagtes. Det foregik derhjemme i haven, men den fortælling om slagtningen får i en anden gang. ( den er skrevet ) derefter gik det slav i slav med pyntning af huset og bagning af småkager, så hele kælderen var fyldt op med mad fra gulv til loft og vi kom til den sidste lørdag før jul, der skulle far og mor op i brugsen for at købe appelsiner – æbler og GODTER, uha hvor var vi spændte på hvad de havde købt, men vi fik det ikke at se, og hvis vi vovede os i nærheden af kælderen, så blev der bare råbt, kan i så se at komme væk..
Lille jule aften uha hvor der var lang lang tid til jul .. vi kunne ikke vente; men her var mine forældre nok mest min mor lidt forud sin tid, for vi fik altid en lille juleaftens gave. Vi tøser fik som regel noget hjemlavet dukketøj og Søren fik en bog så vidt jeg husker, da vi piger blev større så fik vi også bøger, det var ikke nye bøger, min far og mor tog til Esbjerg og købte brugte bøger, men vi elskede de bøger, for de skulle ikke afleveres igen på biblioteket Det var mægtig fint at få dem, da den 24 december så gik med at lege/læse, så dagen fik en ende , så det kunne blive juleaften.
Selve juleaften, jeg syntes altid vi havde gæster, mest dem fra København .. vi var mange .
Nogle år var vi i kirke kl 15, nok også nogen gange for at give min mor et pusterum med forberedelserne ; men jeg husker da en jul hvor vi gik til kirke og det sneede ganske stille, og vi kunne høre kirkeklokkerne lige fra vi gik hjemmefra, den sidder på nethinden endnu..
Vi startede med at spise flæskesteg med sovs – rødkål – brune kartofler og tranebær syltetøj, derefter fik vi … ananas fromage .. ja det er rigtig mors vidunderlige luftige ananas fromage, jeg kan smage den endnu. Et år hvor vi var rigtig mange omkring julebordet havde mor lavet 2 2 liters skåle ananas fromage, og puttet en mandel ned i den ene. Vi spiste og spiste, men mandlen kom ikke frem, så den anden skål kom frem, og der var næsten ingen af os der kunne mere, men min far og onkel Sigurd de ville finde den pokkers mandel, så de blev ved og ved.. til sidst var der ikke mere, og mandlen var ikke kommet frem, alle sad og gloede på hinanden, hvad var nu det ? Indtil min mor spyttede mandlen ud af munden, og grinede sagde, hun ville altså have den fromage spist op … det blik min far sendte hende, ja, jeg husker det endnu.. men jeg forstår hende godt, vi havde jo ikke noget køleskab, men bare et hejs fra et køkkenskab, der blev hejst ned i kælderen, igennem gulvet. Mere om det hejs en anden gang.
Mandelgaven var mange år en bankbog.. hvor der var chokolade stykker inden i, vi delte den, så alle fik et stykke, så et år vandt min farmor den, og HUN tog den med hjem til Herning, da blev vi unger godt nok sure, dumme farmor altså.
Vi rejste os fra bordet, nu skulle der vaskes op , absolut ingen dans om juletræet før det var gjort. Og den ene gang om året blev der vasket op på samle bånd, 1 ved opvaske . 2 der tørrede af, og 1 der sat på plads hu hej hvor det gik .. Og SÅ skulle der danses om juletræ(vks , og der blev sunget og sunget, og NU kunne det være nok, de julegaver trak altså.
Så skete det.. jeg husker ikke hvem der gav os gaverne, men mon ikke det var min far der delte dem ud, da vi var små.Mange gaver var bløde gaver, men vi elskede dem, for tøj var ikke noget man bare sådan lige fik, men der var altid noget legetøj også. Vores faster Emma fra Herning sendte os altid en trøje af de sidste nye slags ( hun levede sammen med tøj fabrikanten Troelsen i Herning ).
Og over fra min onkel Sigurd og tante Else, kom der 1 NY bog til os hvert år.. Jo vi var rige, og vi blev endnu rigere, for nu skete det helt store. Vi fik en juletallerken af pap hver, den havde bølgede kanter, og var på str. med en stor dessert tallerken, og den var fyldt med 1 appelsin 1 æble og GODTER nøøøj hvor var det stort, det slik skulle så slå til hele julen, om i spiser det hele i aften, eller hvad i vil gøre , det er op til jer selv, sagde min mor altid, og ja vi gemte altså, så vi havde til flere dage. Det næste slik vi fik i jule, var til juletræ i Strien mellem jule og nytår..
Det var julen på Fanø anno 1950 erne
og der ligger mange flere beretninger her
Så Elias skal vi til at sige farvel til vores læser TAK fordi i har været med i vores jule måned.
Tegning: Annesofie
Tekst: Bente/hundeuld
Vers: micshu
|
|
Besvar med citat
