-
Jeg vandt sådan en kalender da jeg gik i 2 kl. - i 1962 tror jeg. Det var klassens julekalender, der blev trukket lod om på sidste skoledag før juleferien. Forsiden var et smukt billede af figurerne i juleevangeliet i noget kraftigt blankt pap med glimmer.
Det var et gevaldigt snevejr og kalenderen var for stor til at være i min skoletaske så den blev pakket ind i avispapir og så måtte jeg skynde mig hjem inden det hele blev gennemblødt. Jeg havde den i adskillige år og fik hvert år lov til at fylde pebernødder i rummene. Ikke særlig spændende men jeg elskede den julekalender og blev ikke træt af at kigge på den og øve mig på at tegne figurerne på forsidebilledet.
Og det dér med at komme hjem til tiden når man er opvokset på landet - ja, det var når kirkeklokkerne ringede man skulle vende næsen hjemefter. Dengang ringede de ikke på samme tid året rundt så man kunne altid nå at komme hjem før det blev mørkt - om sommeren passede det med aftensmad.
Regler for indlæg
- Du kan ikke oprette nye tråde
- Du kan ikke besvarer
- Du kan ikke vedhæfte
- Du kan ikke redigerer din post
-
Forum Regler