Bedste og Elias 21 dec_400_150.jpg
Bedste, er det rigtig at man ikke havde penge til at købe julegaver for da du var lille pige og man kun fik bløde pakker med tøj som man alligevel skulle ha, det siger mor er rigtig da jeg ønskede mig en ny cykel til jul, far sagde også at det var der ikke penge til, så jeg måtte finde på noget andet at ønske mig. Bedste smilte indvendig for den cykel han ønskede sig stod oppe i gæsteværelset på loftet. Men nu emnet var oppe ville hun fortælle Elias hvordan man fik råd til noget til jul hvert år, for man sparede nemlig op med julens glæde.
»Julen varer længe, koster mange penge« konstaterede Peter Faber allerede i 1848 i Højt fra træets grønne top. Også i dag taler mange om de store udgifter til julen og ikke mindst til julegaverne.
Igennem tiden er der gjort forskelligt for at gøre udgifterne til julen knap så mærkbare. Et af midlerne var Julens Glæde, som fandtes mange steder i Danmark. De ældste kendte foreninger er fra Rudkøbing (1884) og Silkeborg (1891), men på Esbjerg-kanten var man også godt med. I 1890’erne var der Julens Glæde tilknyttet flere afholdsloger i Jerne.
Hver uge kom et bud ud til medlemmerne, der så betalte, hvad de kunne undvære i den uge. Det kunne være ti øre som mindstebeløb, men typisk en krone eller to. Beløbet blev enten indført i en sparekasselignende bogJulens-Glæde-1931-indbetalte-beløb-001-679x1024.jpg, eller der blev indklæbet et mærke i bogen.5.jpg Bogen lå hos medlemmet, som på den måde løbende kunne følge med i sin opsparing.
Der var et minimalt årligt gebyr for at være medlem. I 1925 var det typisk 1,50 kr., og heraf det fik buddet 1. kr., kassereren 30 øre, og så var der 20 øre til administration. De ugentligt indsamlede beløb blev sat i sparekassen på en bog i Julens Glædes navn.
Julens Glæde var meget udbredt og ikke mindst populær i hjem, hvor manden ikke altid gik den lige vej hjem med ugelønnen. Med Julens Glæde blev der også jul og julefred i disse hjem, for den ugentlige opsparing gav mulighed for at købe fødevarer og julegaver.
Her er lidt fortælling
læs mere her
Tegning: Annesofie
Tekst: Hundeuld/ Bente