Jeg fandt ikke masken, men samlede en ny maske op og strikkede drejet ret. Det ses ikke i det specielle mønster.

Jeg er også ved at strikke mig et par ragsokker af noget fint Robust garn fra Sandness. Der har jeg også haft lidt problemer. Bl.a. fik jeg strikket 14 cm fra jeg er færdig med at tage ud ved tæerne til jeg skulle begynde at tage ud til de ekstra masker til hælen. Men det viste sig, at det stykke blev for bredt. Da jeg havde strikket det første hæl, fandt jeg ud af, at strømpefoden blev for lang. Altså pillede jeg op til stykket var 10 cm og nu har foden en passende længde. Det var jo, fordi det er tykkere garn og tykkere pinde. Så en anden gang skal jeg strikke stykket 10 cm og ikke 14 cm.