Oprindeligt indsendt af
jspetersen
Hej Lene
Når du kommer ind på siden trykker du på det danske flag i toppen af siden, så får du det på dansk.
Derefter trykker du på "mappe" i øverste venstre hjørne. Her vælger du så "ny opskrift" hvorefter du kommer ind og skal indtaste diverse informationer om ønsket størrelse, pinde str. og strikkefasthed.
I sidste felt skal du vælge over hvor mange masker dit mønster løber (før det bliver gentaget) Dette gør du for skuldre, ærmer og krop. Til højre kan du hele tiden følge med i hvordan det ser ud med det totale maskeantal. Det der er angivet i de grønne firkante,r er det der er det optimale til den valgte størrelse. Det der er angivet i de røde firkanter, er det der matcher de valg du har taget.
Herefter trykker du på "videre" i nederste højre hjørne.
Nu er du på en frisk side, og du kan frit begynde på dit mønster.
Over billedet af trøjen trykker du på "giv mønstret et navn". Her taster du det navn du vil give den. Under billedet af trøjen trykker du på "dit navn her". Her taster du dit navn.
I venstre side af billedet, øverst (lige under det danske flag) kan du vælge mellem nogle få garntyper (Loopi og Navia) Dette bruges dog kun til at vælge farver, da du jo allerede har angivet hvilken strikkefasthed du ønsker.
Herefter trykker du på blyanten, og der vil komme farver frem. Vælg en, og hele trøjen vil skifte til denne farve. Nu kan du gå videre til linierne lige neden under blyanten og vælge de næste farver du vil have med i dit mønster.
Når du har valgt farverne er du klar til at gå igang med at designe dit mønster.
Helt til venstre står der de dele du har valgt at lave mønster på. Skulder, ærme, krop. Tryk på den del du vil designe først.
I venstre side er der nu et diagram, hvor alle felterne har den farve du valgte til grundfarve. (Den første farve) Nogle felter er hvide med et kryds. De markerer indtagningerne. Disse kan justeres ved at flytte den røde linie vha. venstre museknap.
Vælg den mønsterfarve du vil begynde med, ved at trykke på tallet ved de farver du har valgt. Den farve du bruger bliver nu markeret som en blyant.
Så er det bare med at gå igang med at klikke på de felter man vil have farvet i andre farver. Der kan hele tiden skiftes mellem farverne ved at trykke på tallet/farven man ønsker.
Når mønstret er færdigt trykker du igen på "mappe". Her kan du vælge "gem". Så gemmer du det du har lavet, og kan evt. arbejde videre på det senere. Når mønstret er helt færdigt vælger du i stedet "opret som PDF" og du gemmer mønstret på din computer, og kan printe det ud og påbegynde strikningen.
Håber denne vejledning hjælper kan hjælpe jer videre. Det er et fedt program, som man kan komme til at bruge maaaange timer på.
God fornøjelse