Nu har jeg bestilt nogle farver hjem fra UK. Omega farver. Jeg har fået dem anbefalet af een der selv bruger dem. Hun har sendt mig noget af det garn hun selv har farvet og det er rigtig flot (kan ses i min blog d. 19. maj).
Fordelen ved disse farver er, at de ikke skal blandes med eddike og/eller andre stoffer -men det er stadig rigtige syrefarver og derfor meget farveægte (forsvinder ikke i vask og falmer ikke).
Og så er de faktisk billigere end dem man kan købe her i Danmark!
Lige nu er jeg ved at strikke firkanter som skal bruges til farveprøver, mens jeg spændt venter på posten!!