I går var jeg så heldig at modtage en kuvert med blomsterfrø fra Drillenissen. Det er utroligt, hvilken glæde det spreder, når man sådan helt uventet modtager en "tanke" fra et andet menneske. Jeg er virkelig glad, - glæder mig til at skulle så disse frø, se dem vokse, blomstre, selv samle frø af dem. - Det bliver et dejligt have- og blomsterår, hvor jeg kan tænke på en hemmelig og ukendt ven, hver gang jeg ser på mine nye blomster. Hvor er det godt, at der bliver "holdt liv i" vores Drillenisse.