dec13.jpg
Tema: Lucia dag
I Santa Lucias hjemby Syrakus spiser man hvededesserten Cuccia på hendes dødsdag den 13. december
Dagen har dog ifølge legenderne en grum og dramatisk baggrund, der nuancerer tingene en del.
Lucia var en ung kvinde, der blev født i år 283 i en velhavende kristen familie i Syrakus på Sicilien. Hendes far døde tidligt, og hendes mor blev alvorligt syg. Den fromme Lucia bad om sin moders helbredelse ved St. Agathe, en siciliansk helgeninde, og lovede, at hvis moderen blev rask, ville Lucia vie sin formue til at hjælpe de fattige og forblive jomfru hele sit liv
Moderen blev rask, og Lucia ville holde sit løfte. Desværre var hun allerede forlovet med en ikke-kristen mand, som slet ikke syntes, at Lucias planer var i orden. Der er helgenfortællinger, der beretter om Lucia, at hun selv rev sine smukke øjne ud, så hendes forlovede frivilligt ville opgive giftermålet. Andre historier mener, at Lucia fik stukket øjnene ud som et led i en lang række af forskellige former for tortur, som hun blev underkastet, da hendes forsmåede bejler havde meldt hende til kejsermyndighederne for hendes kristne tro.
Santa Lucia afbildes ofte med sine øjne på et fad, og hun er skytshelgen for personer med alle former for øjensygdomme.
Lucia er også skytshelgen i sin fødeby, Syrakus. Så da der på et tidspunkt var hungersnød i byen, bad befolkningen indgående til Lucia om hjælp. Helt mirakuløst kom to skibe fyldt med hvede til byen, og alle var reddet.
Hvedekornene ses som små udtryk for Lucias øjne. Den dag i dag spiser man en særlig hvededessert i Syrakus og omegn på Lucias dødsdag den 13. december.
Her er opskriften:
Lucias hvede – Cuccia
(Målene er meget omtrentlige)
· 2 dl hele hvedekorn (kan fås i velassorterede helsekostbutikker)
· salt
· 250 g Ricotta – italiensk mælkeprodukt
· Reven skal af en citron og en appelsin
· 1 spsk. vanillesukker
· 3 spsk. sukker
· Evt. filtreret appelsin
· Evt. hakket kandiseret citrusskal (appelsin og/eller citron)
Læg hvedekornene i blød i koldt vand natten over. Kog hveden dækket i frisk vand med lidt salt i ca. 1 time og 15 minutter. Kornene skal føles møre. Hæld overskydende vand fra og lad hvedekornene køle helt af.
Bland Ricotta, citrusskal og de to slags sukker. Rør de kolde hvedekorn i. Lad gerne blandingen stå og trække smag i nogle timer. Arranger cucciaen pænt på et fad eller i en lav skål. Pynt med kandiseret citrusskal og evt. fileter/skiver af appelsin.
Emne + billeder:http://www.kristendom.dk/artikel/443...#layout_center
Klap: Jenny