Vi har alle en meget forskellig opfattelse af hvad god uld er, og alt efter hvad du skal spinde til, har de forskellige racer mere eller mindre gode karakterer.
Til strømper er Wensleydale og Mohair rigtig gode p.g.a. deres styrke og fiberlængde.
Til undertøj er Merino, Finuld og Blueface Leicester (BFL) og alpakka rigtig bløde.
Shropshire bruges til dyner, da det nærmest ikke er til at få til at filte.
Nogle synes at gotlænder er en rigtig lækker uld, hvor andre synes at det er noget frygteligt kradsuld.
Da jeg i sin tid skulle beslutte hvilke dyr vi skulle have på gården, tog jeg på dyrskue, og derefter på gårdbesøg for at købe prøver af de forskellige uldtyper, med henblik på garnproduktion. Det var et større forberedelses arbejde, men bestemt det værd.
Inden for de forskellige racer, er ulden også forskellig. Så det er en god idé, at købe sin uld, hvor man avler dyr for uldens skyld og ikke for kødets skyld. Bla. giver overfodring grov uld.
Hvis du er meget entusiastisk, og har et par hundred i overskud findes bogen "The fleece & Fiber sourcebook" af Deborah Robson & Carol Ekarius.
Den er på tilbud her: http://www.saxo.com/dk/the-fleece-fi..._9781603427111

Hvis du er ny spinder kan jeg varmt anbefale at starte med BFL, så får du hurtigt et godt resultat. Den er nem at spinde med, og jeg tror ikke jeg har hørt nogen sige "ad" til den.
Resten er en smagssag, hvor du må danne din egen mening efterhånden.