Så er opskriften klar - bær over med mig hvis der er fejl - det er gået lidt hurtigt. Jeg har opskriften som en wordfil, hvis Rokken vil have den til at ligge under downloads?
Spiralfirkant ”The MetteG-way”
Firkanten hækles med 4 farver(abcd), hvor man hækler en lille bid af hver farve ad gangen, mens der arbejdes med én farve og de tre øvrige venter.
1. Med farve a: 4 lm dan ring
2. Med farve a: 12 fm i ringen
3. Med farve a: 1 fm i første fm fra forrige runde, 1 hstm, 2 stm i samme. Træk masken lang så den ikke smutter ud og begynder at trævle op og skift til farve b. Sæt farve b fast i næste fm i den lille ring: 1 fm, 1 hstm, 2 stm i samme . Dette gentages til man har hæklet alle 4 farver og er nået ringen rundt.
4. Med farve d fortsætter man med næste lille skridt på spiral-vejen: 1 stm, 1 stm, 2 stm i samme, 1 stm, 1 stm. Gentag med alle farverne.
5. Fortsæt med sidste farve fra pkt. 4: 1 stm, 2 stm i samme, 1 stm, 2 stm i samme. Skift farve og gentag til alle farver har været igennem.
6. 1 stm, 2 stm i samme, 1 stm, 2 stm i samme, 2 stm i samme, 1 stm, 2 stm i samme, 1 stm, 2 stm i samme.
7. Nu skal spiralerne sluttes: 1 stm, 1 hstm, 1 fm, 1 fm, bryd garn og træk tråden igennem. Gentag til du arbejder med sidste farve, som forhåbentlig viser sig at være farve a, som vi jo begyndte med. Ved den sidste farve brydes garnet ikke og nu skal der arbejdes på at gøre lappen firkantet.
8. (OBS: Nu skriver jeg ikke hver maske for sig, men jeg skal nok skrive hvis man skal hækle ned i samme som foregående maske ;-)) 5 stm. 3 dbstm, 2 lm, 1 dbstm i samme maske som seneste dbstm, 1 dbstm, 2 stm, 1 hstm, 2 fm. Gentag dette hele vejen rundt, bryd garn og træk igennem
9. Den afsluttende kant: hstm hele vejen rundt – én i hver maske og 4 hstm i de 2 lm fra forrige runde.
Det skulle være det. Håber det virker og at det jeg har skrevet er til at finde ud af.
God fornøjelse
MetteG