Så kom der nye gardiner for de to vinduer og døren i køkkenet. Kapper er måske et mere rigtigt ord end gardiner. Køkkenets vinduer vender mod nord og døren mod øst, så jeg synes at "rigtige" gardiner er for meget. Ikke at det gør arbejdet mindre... Kappen ved døren har ganske almindelig lige kant med stikninger. Men dem for vinduerne er klippet i buer med en masser små buer forneden. Jeg kan hilse og sige, at det tager pænt meget tid at "overlocke" alle de små byer(jeg gør det aldrig igen
)
Og så trængte der til en sammenplantning hængende fra loftet, syntes jeg! Den blev der købt ind til de foregående par dage og sat sammen idag. I sammenplantningen er et "drageæg" lavet i ler med den lækreste glasur på - kreation af en god haveveninde i Jylland. Og der er også en "vintergæk", et af de blomsterhoveder, som en anden haveveninde kreerer, når hun ikke roder i jorden
Slutteligt blev der vasket ruder udvendigt idag! Der måtte lige lidt sprit til - vandet altsåså jeg ikke frøs fast mit i arbejdet. Men det pyntede! Indvendigt var jeg knap så grundig - træthed indhentede mig, så det blev bare til vinduespuds på sprayflaske og en klud.