Jeg har lavet marmelade på dem, men altid sammen med æbler.
Jeg ved ikke hvor opskriften stammer fra, men det giver en god marmelade:
Jeg har nu også brugt andre æbler men da vi selv havde en coxorange i haven, var det mest den der blev brugt.
Ingredienser
500 g coxorange
250 g slåen
375 g
sukker
1/2 stang
vanille
saft og skal fra 1/2
citron
et lille stykke
kanelbark
Fremgangsmåde
Skræl æblerne, del dem i kvarte og befri dem for kernehus. Læg dem
i vand tilsat lidt citronsaft. Bland sukker med citronskal i en gryde.
Hæld citronsaft og lidt vand ved. Kog til en tyk sirup. Flæk vanillestangen
og kom den i siruppen sammen med kanelbarken og slåen. Kog kort op og lad
blandingen trække i 10-15 minutter. Tag bærrene fra og gem dem. Kom
æblestykkerne i siruppen og kog dem møre uden at være kogt ud. Tag
vanillestangen op og skrab kornene tilbage i æblerne. Kom slåen i og
hæld blandingen i skoldede glas. Sæt låg på og opbevar marmeladen køligt.
Hvis du ikke bestiger bjerget -
får du ingen udsigt over dalen.