Jeg blev ikke konfirmeret

[rokken]

Mette:

Jeg er ikke konfirmeret (efter eget valg), og i sagens natur har jeg derfor heller ingen konfirmationskjole. Hele skolen var i panik, det var ALDRIG sket før, at en meldte fra uden at have en anden tro. Jeg fik en lille, bitte fest, 300 kr. og en krukke med slik fra min søster. Uha jeg var anderledes, alle andre i klassen fik meget, meget mere. Nå .... jeg overlevede jo, og måske er jeg blevet lidt stærkere af den oplevelse.

[rokken]

Det er stærkt at turde gå mod strømmen
Det turde jeg ikke dengang.
Jeg har vist vokset mig anderledes, og lært mig at turde.

[rokken]

Jeg valgte også at undlade at blive konfirmeret.

Når man ikke bliver konfirmeret, er der ikke noget at fejre, vel? Ikke noget med non-firmation her - træffer man et valg, står man ved det. Og det gjorde jeg så.

Tilfældigvis valgte mine forældre, at det var den sommer, det var på tide, at jeg fik ny cykel - min første nyindkøbte og ikke brugt-restaurerede. Og tilfældigvis valgte min mormor at give mig 500 kr i fødselsdagsgave.....

Men konfirmation - nix!

Tine Ditmar

[rokken]

Jeg er heller ikke konfirmeret og nægtede at holde non-konfirmation, da det i mine øjne er gaveindsamling uden lovlig grund.

Jeg holder så 15 års fødselsdag ½ år efter. Selvom det i familien burde ligestilles med en konfirmation (der er en del med lige fordeling til børnene indtil de fylder 18år), så var der KLAR forskel til min søsters konfirmation 3 år efter. Dvs. hun valgte at blive konfirmeret dagen efter min kusine og måtte derfor fejre sin dåb i efteråret i stedet. Det var en god ordning, for familien kom med store gaver begge gange..

Min lillebror gjorde dog som mig og holdt fødselsdag sidste sommer. Det fungerede fint.

Kan godt huske, at nogle fandt det underligt, at jeg ikke skulle konfirmeres, men det var nu fint nok. Jeg var hverken den første eller sidste, der lavede det nummer
Der var et par som misundte mig for at slippe for kirkegang.. Christ, det siger lidt om deres seriøsitet.

Rog

[rokken]

Det er da klart, der er forskel. Hun fejrede jo sin konfirmation. Hun fejrede sikkert også sin 15-årsfødselsdag og fik gaver, ligesom du fik gaver.

Man har ikke krav på samme antal gaver i løbet af et liv - dem, der bliver gift, får bryllupsgaver - dem, der ikke bliver, får ingen.

That's life.

Måske hendes større gaver hang sammen med hendes arbejde med at lære om kristendommen

Tine Ditmar

[rokken]

Netop det der fik mig til at gå mod strømmen. Ville ikke bare fordi "det gjorde man".

[rokken]

Jeg blev konfirmeret. Muligvis på grund af at det gjorde man, da jeg var i den alder, men nu betyder kirken faktisk noget for mig, og det er blandt andet kommet fordi jeg gik til konfirmationsforberedelse.
Jeg er ikke kristen på den måde at jeg tror på at Gud har skabt verden, men jeg kommer i kirken og holder af de kirkelige handlinger pga traditionerne og en indre form for ro som jeg får når jeg sidder på bænken.

[rokken]

Nej, hun holdt ikke 15 års fødselsdag, den blev fejret som normalt og der blev intet gjort ud af det, mens mit var fest for hele familien.

Det er lidt svært at forklare, men der er visse i min familie, som ikke vil ligestille ting som burdes, men sådan er der så meget.

Rog

[rokken]

Jeg blev også konfirmeret, men om kirken begyndte at betyde noget for mig da jeg gik til konfirmationsforberedelse tror jeg ikke.
Jeg tror det var da min Farmor døde og jeg talte med præsten som hun kendte fra København (bor nu i nordjylland).
At tale med præsten gav mig en sådan ro i sjælen så jeg kunne komme videre i min sorg uden ar i dag - ellers tror jeg ikke jeg var kommet videre uden hendes samtale.

[rokken]

[quote="ViktoriaJeg tror det var da min Farmor døde og jeg talte med præsten som hun kendte fra København (bor nu i nordjylland).
At tale med præsten gav mig en sådan ro i sjælen så jeg kunne komme videre i min sorg uden ar i dag - ellers tror jeg ikke jeg var kommet videre uden hendes samtale.[/quote]

Det er en vigtig side af en præsts arbejde som mange folk ikke kender. Godt at du fik snakket om din sorg.