Mariehøns er nogle af de bedste nyttedyr vi kan have i vores haver. Næsten alle arter er rovdyr og æder specielt skadedyr som blad- og skjoldlus. I England betaler gartnere, børn for at indsamle mariehøns, så de kan sættes ud i deres Orkidé kulture og æde alle blad- og skjoldlusene. Det er både larven og den voksne bille af mariehønen der er rovædere.
Den almindeligste mariehøne vi har i Danmark er 7-prikket Mariehøne. Den optræder oftest i den typiske form med 7 sorte punkter på de orangerøde dækvinger. Pletternes størrelse og form er dog variable, de kan flyde sammen til striber eller mangle helt. Imago (den voksne bille) overvintre ofte selskabelig under sten, bark, i græstotter eller i mos. Tidligt om foråret ser man den på lune steder. Af de gule æg klækkes den aflange, gråblå, sort- og gulplettede larve. Den er endnu mere rovgrisk end imago og æder indtil forpupningen op til 3000 bladlus. Den fuldvoksne larve hænger sig ved bagkropsspidsen på bladundersiden og forvandler sig til puppe. Puppen er orange med sorte pletter og striber, og efter en uges tid klækkes imago fra den. 7-prikket Mariehøne har kun en generation om året. Billerne af forrige års generation er lysere og gulligere end den nye generation, hvis dækvinger er strålende røde. Arten hører til de allervigtigste nyttedyr blandt billerne og er af stor betydning som blad- og skjoldluseudrydder i skove, marker og haver. 7-prikket Mariehøne er 5½-8 mm. lang.
Haven
Besvar med citat