-
Jeg har været på to spindekurser med to forskellige undervisere. Den ene kunne absolut ikke drømme om at vaske ulden før kartning og spinding - den anden kunne aldrig drømme om at komme uvasket uld i sin kartemaskine eller rok. Det er altså et spørgsmål om temperament.
Jeg har valgt at vaske den råuld jeg har fået, da den var meget beskidt og klistret.
Jeg propper så meget uld jeg kan i en vaskepose - lægger den i blød i køkkenvasken i varmt vand fra hanen tilsat en kedel kogende vand og en masse opvaskemiddel. Lader det ligge ca ½ time, vender det halvvejs. Tager op og skyller i varmt vand fra hanen. Temperaturen på skyllevandet skal være nogenlunde samme temperatur, som det vand du lige tog ulden op af. Det temperaturforskellen sammen med bevægelse, som kan filte ulden. Du skal altså bearbejde/bevæge ulden så lidt som muligt, når du vasker den. Når skyllevandet er nogenlunde klart, centrifugerer jeg i vaskemaskinen. Ulden lægges til tørre gerne på gulvvarme i et tyndt lag. Vendes undervejs.
Sådan gør jeg - andre vil mene det er helt forkert, men jeg har fint kunnet bruge ulden til at spinde af.
Janne
Regler for indlæg
- Du kan ikke oprette nye tråde
- Du kan ikke besvarer
- Du kan ikke vedhæfte
- Du kan ikke redigerer din post
-
Forum Regler