Hundeuld nævner plastikpenge.........så kom jeg til at tænke på den sommer, hvor vi fik en fryseboks - hed det den gang, nu vist mest kendt som en kummefryser den ankom i hvert fald i en kæmpestor papkasse og det er pointen.
Jeg havde lige opdaget, hvordan man laver limfarve og kassen blev malet flot og lavet til et 'ishus'. Vi lavede 'penge' ved at lægge en mønt på bordet og tegne hen over med farveblyant. Bagefter limede vi papiret på noget pap og vi lavede is og slik af pap - kort sagt: alt hvad der kom i huset af papemballage blev brugt til at klippe i og male på.
Det blev et tilløbsstykke at se vores ishus og det blev slæbt ind i udhuset hver aften og om vinteren pakkede vi ophyggeligt penge, is og slik sammen i en æske og min far baksede ishus og tilbehør op på loftet. Jeg ved ikke helt, hvor længe vi havde det, men det sidste år havde jeg svært ved at være derinde