Hej Klasus

Du har ret i at opretshavsloven er meget kringlet og det brev jeg læser er tydeligvis indskrænket til at svare kun på offentlighedsspørgsmålet.

I kraft af min juridiske uddannelse, dog ikke med speciale i ophavsret vil jeg gerne supplere med en note.

Udover debatten om hvad der er offentligt ligger også spørgsmålet om "værkshøjde" og "tilvirkning"

Den sætning du citerer omhandler tilvirkning - altså at man ændrer et allerede eksisterende værk, således at det opnår ny værkshøjde og "ny" ophavsret. Det er en LANG juridisk diskussion om hvor meget der skal ændres på orginalen, for at det er et nyt værk - som jeg dårligt kan redegøre for her.

For at noget overhovedet kan være omfattet af ophavsret skal værket have værkshøjde - dvs. at der ligger en selvstændig skabende intellektuel præstation bag værket. Værket skal have et vist mål af originalitet.

Der er ikke tale om kvaliteten af værket, men om præstationen. Dvs. at et videnskabeligt værk med fejl sagtens kan opnå værkshøjde.

Der kan være flere ophavsmænd til ét værk.

Mange betragter f.eks. patchwork som "bare at sætte lapper sammen", men herinde kan vi nok hurtigt blive enige om at det er et kunstværk når det gøres rigtigt - dvs. et værk med høj nok værkshøjde til at være omfattet af ophavsret.

Der er dog mange teknikker, som er så simple at de ikke kan omfattes af ophavsret, f.eks. en 9 patch blok - men sætter man disse blokke specielt sammen kan det have værkshøjde.

Det er der afgørende er at to uafhængige personer ikke kan nå frem til samme værk.

I kan læs mere her:
http://www.retssal.dk/?page=emne&id=745&indexid=88

Som endnu en krølle, vil jeg også lige nævne at det er tilladt at linke til alt det andet, der er på nettet, også "dybe links" direkte ind i offentliggjorte opskrifter og lignende, medmindre det tydeligt fremgår at ophavsretten er krænket.
Se f.eks. side 29 i følgende http://www.statsbiblioteket.dk/forsk..._2008_r2-1.pdf

Hilsen Mrs.Evil