Jeg har også besøgt Jenle engang sammen med min mor og søster. Og Toftum Bakker var vi forbi Langfredag på vej hjem fra Lemvig, hvor vi havde set udstillingen af Dronning Margrethe 2's malerier og bispekåber på Museet for religiøs kunst.

Nu vi snakker om Thy, så kan vi jo også tale om øen Mors. Nykøbing Mors er en hyggelig købstad og man kan altid besøge det gamle Morsø Jernstøberi og det gamle kloster (som jeg selvfølgelig har glemt navnet på). På Nordmors er der jo Moler museet og Skarregård. For ikke at tale om Hanklit. I kan jo tage færgen over fra Neessund (Næssund), der er lige i nærheden af Hurup i Sydthy. Ellers er der jo broerne: Vildsundbroen og Sallingsundbroen. Og så er jeg jo ved at glemme Jesperhus Blomsterpark.