En vinter jeg især husker var midt i halvfjerdserne hvor jeg var servitrice på vores lokale hotel.

Denne vinter var der mange der ikke havde strøm, vand og varme i flere uger, men folk rykkede sammen hos hinanden og hjalp hinanden hvor de kunne.

På hotellet indkøbte værten olielamper så vi havde lys og til et kaffeselskab blev kaffen brygget på kogt sne.

Hotellet havde gasblus men elovn, så da der en aften skulle være selskab med spisning havde kogekonen (ja dengang hed det ikke kok) taget stegen med hjem og stegt den i sin gasovn - alting var lidt besværligt - der skulle jo koges masser af sne til at vaske op i, men alle tog det med et smil og lod sig ikke gå på af tingenes tilstand.

Det var rigtig hyggeligt i krostuen hvor mange folk lige kiggede ind for at få de sidste nyheder om situationen.

Ja jeg kunne blive ved at fortælle fra dengang - men selv om det var besværligt, så var der nu også en vis hygge over det - vi kom virkelig hinanden ved og hjalp hvor man kunne.