-
Mette
Æv .... så først tråden nu, men vidste hvad det var. Vi slagtede nemlig i kælderen hvert år. Og åhhh hvor jeg hadede det. Især det år, hvor grisen kom dagen før og skulle gå i garagen hele natten. Jeg havde værelse lige inde ved siden af og var bange. Jeg ved ikke om jeg forestillede mig grisen slap fri eller hvad, men jeg kan huske skrækfornemmelsen endnu. Når slagteren kom næste dag skulle alle deltage. Den lugt, når grisen bliver skoldet er noget af det mest ulækre .... det var lige før jeg blev vegetar af det. Og så skulle man ellers skære og stoppe og hakke resten af dagen. Det var før jeg fyldte 10-12 det her foregik, så desværre har jeg ikke lært så meget af det, for i dag ville jeg jo gerne kunne lidt mere om en gris.
Venlig hilsen
Rokken
-
avj
Jeg er født og opvokset på en gård, og 2 gange om året blev der slagtet.
Der blev fyret godt op under gruekedlen og så blev der kogt vand, sådan at det var kogende, når slagteren kom med hans store trækar.
Dengang blev grisen stukket, deraf udtrykket "at hyle som en stukken gris" tror jeg, i hvert fald så skreg det arme dyr, indtil alt blodet var løbet af, sådan mindes jeg det i hvert fald.
Jeg både hadede og elskede slagtedagene.
Hadede dem pga grisens hylen, og fordi vi skulle være med til at rense tarme til blodpølse og medisterpølse.
Og elskede dem fordi så fik vi ristet grisehjerne på rugbrød og nyslagtede koteletter til frokost.
Og gnaveben til aften, og de blev spist ved hjælp af klør fem, og der manglede ikke kød på dem, mums!
Det er faktisk de eneste dage min far var med i køkkenet han hjalp med at trække kødhakkeren og save ben, hovedsagelig alt det tunge.
Ribbene var et helt kapitel for sig, dem tog mor sig selv af.
de blev skåret fri med tilpas meget kød på, så tog mor øksen og hukkede benene på tværs men uden at de gik fra hinanden.
Når de så skulle bruges blev der lagt svesker og æbler på den ene halvdel og den anden blev bøjet ind over og den blev snørret godt. Derefter en tur i ovnen, bl.a. var sådan en ribbensteg en del af julemiddagen.
Og jeg siger jer, det var guf, med brunede kartofler, hjemmelavet rødkål, mors syltede asier og ribsgele.
Indtil vi fik vores egen fryser, blev alt kødet kørt op til Orup et par kilometer hjemmefra og lagt i byens frysehus, her havde mor lejet en fryseboks.
Når hun så skulle bruge kød, hentede min far det, når han var færdig med mælketuren, eller hun cyklede selv op og hentede det.
kødet blev dengang pakket i først frysepapir og derefter i brunt papir og jeg mener, at pakken blev snørret med sejlgarn. Der blev skrevet på hver eneste pakke hvad der var i.
det var lidt minder._________________
Rigtig glædelig jul
Anne/avj
Venlig hilsen
Rokken
-
tgsolberg
ju hu
har vi vundet noget, nå nej en kom før mig
kan jeg se
surt
nå ikke
knus tgsolberg
(den skuffede)
Sidst redigeret af OPR1 : 27-12-2006 kl. 16:42
Venlig hilsen
Rokken
-
gydda
Lige et dumt spørgsmål (fra én, der ovenikøbet kalder sig levnedsmiddeltekniker, men som kun kender til svineslagtning på den nymodens, automatiserede måde):
Hvilken siden af "kræmmerhuset" brugte man til at skrabe med ??
Venlig hilsen
Rokken
-
avj
Sidst redigeret af OPR1 : 27-12-2006 kl. 20:01
Venlig hilsen
Rokken
-
Ulla P
Dét havde jeg en vag idé om ... men jeg kunne ikke helt få "brikkerne" på plads.
Det er altså sjovt med den slags gæterier.
Mere af dén slags.
Sidst redigeret af OPR1 : 27-12-2006 kl. 16:43
Venlig hilsen
Rokken
-
hundeuld
Ja, godt fat i toppen, og så skrabe og skrabe, det tog faktisk rigtig lang tid..
Sidst redigeret af OPR1 : 27-12-2006 kl. 20:00
Venlig hilsen
Rokken
-
Englefan
Nu det er gættet er der jo ingen grund til jeg kommer med de
par bud jeg havde.....men i kan da godt få dem alligevel.
Mit bud efter første billed var at det var en støder til en morter.
Bud til andet billed var man som bager brugte det til at forme
kræmmehuse på så de blev ens.
Det var nu sjovt at få sat de små grå lidt i sving selv om jeg
skød helt forbi.....men kan til mit forsvar sige jeg er bypige
med stort B.
Sidst redigeret af OPR1 : 27-12-2006 kl. 16:43
Venlig hilsen
Rokken
Regler for indlæg
- Du kan ikke oprette nye tråde
- Du kan ikke besvarer
- Du kan ikke vedhæfte
- Du kan ikke redigerer din post
-
Forum Regler