Venner! I er godt igang med at lokke mig til at prøve at strikke Hundeulds sjal. Jeg har jo restegarn fra den plaid, jeg vævede i sidste sæson på mit vævehold. Jeg har løseligt regnet ud, at jeg har ca. 276 g. meget tyndt uldgarn (100% uld) i 6 farver (nogle farver har jeg lidt mere af end andre - mørkerød, mørkeblå, lyseblå, lyselilla, orange og gul. Hvis jeg strikker det på en rundpind nr. 4. Det må være løst nok. Elllers bliver det nok for luftigt. Garnet er så tyndt, at det næsten knækker, bare jeg ser på det. Hvis ikke 276 g. er nok, så må jeg anskaffe mig noget mere af lignende uldgarn. Men den længste rundpind, jeg har er 62 cm. lang. Jeg må nok på jagt efter én, der er 100 - eller derover cm. lang. For jeg kan regne ud, at jeg ender med at have temmelig mange masker på pinden. Jeg vil nok lukke dem af, som jeg plejer med en hæklenål, så aflukningen ikke bliver så stram, som når man lukker af med strikning.