I "Mangles" efterlyste jeg en såkaldt københavnernøgle. Her er, hvad den skal bruges til:
For 3 år siden blev et vennepar viet. Som en lille særlig ting, fik de nøgler til hinandens hjerter af mig.
Billede 1 er selve æsken (er lidt ked af, at skriften ikke blev ordentlig), Billede 2 er nøglen med teksten "Til Jeannettes hjerte".
Jeannette fik så en æske med nøglen til Jerrys hjerte. De er meget glade for de æsker.
Nu har de fået en datter, og hun skal døbes i midten af september. Hun fik en lidt hård start på livet (42 centimeter og 1874 gram, født en måneds tid for tidligt), så hun får en nøgle i en lyserød hjerteæske, pyntet med div. dåbspynt-småtterier, og på nøgleskiltet er teksten "Nøglen til livet".
Hjerteæsken er jeg kun lige begyndt at grunde med hvidt, så billeder af den må vente.