Det er helt mærkeligt at der er VM her i julemåneden - men det er jo fordi det afholdes under lidt varmere himmelstrøg...

Vi følger med selvom Danmark ikke længere er med - i dag røg Portugal ud som jeg ellers holdt med - og i går var det Brasilien som røg ud heller ikke lige som jeg havde håbet på... Nu håber jeg så at Frankrig vinder over England da jeg synes der er flest gode fodboldspillere på Frankrigs hold så håber på det bedste...

I dag har min mand været ude og julehandle med nogle af børnene - det er så hyggeligt med de "hemmeligheder" der findes i juletiden - de har allerede snakket lidt om det så nu må vi se om de kan holde på hemmelighederne indtil gaverne kommer frem...

I dag har jeg strikket lidt videre på en strikkebluse str. Large til de hjemløse/socialt udsatte her i Danmark - jeg strikker den oppefra og ned - og er nu nået til ribkanten i taljen - derefter er det kun ærmerne der mangler så det er jeg spændt på - strikker strikkeblusen af forskellige garnrester - nogle er små andre lidt større - de er tilfældigt valgt i en kasse de alle ligger i - jeg vender mig om så jeg ikke kan se hvilken garnnøgle jeg griber fat i og så tager jeg en - så på den måde er farvevalget lidt "modigt" i forhold til hvad jeg ellers ville have strikket, men nu prøver jeg det på denne måde og ser så hvordan det færdige resultat bliver...

Vi har fået ganske lidt sne her i haven - det er blevet meget glat så jeg må passe på jeg ikke glider når jeg går derude på fliserne og over den lille bro...

Ønsker jer alle herinde på rokken en rigtig dejlig aften - håber I nyder juletiden...