mel glade jul
Nu er det, endelig jul
Håndarbejdet er i skjul
Vi tænker mere på gås og and,
gaver der går over forstand,
hen til familien og hyg
pc’en vi blæser et styk
fra michus
Lille Søde Stjerne fik igen tårer i øjnene, men denne gang var det af glæde. Han havde set det smukkeste syn på jorden. Fra sin plads på himlen lige over stalden så han meget som glædede ham. Lille Søde Stjerne så, hvordan en engel stod frem for hyrderne, som de havde passeret lige før. Da mændene blev bange sagde englen:
"Frygt ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor glæde for hele folket. Thi eder er i dag en frelser født i Davids by; han er Kristus, Herren! Og dette skal være jer et tegn: I skal finde et barn svøbt og liggende i en krybbe".
Da englen havde sagt det, var der pludselig mange engle, som lovpriste Gud og sagde:
"Ære være Gud i det højeste! Og på jorden fred i mennesker, der har hans velbehag!"
Lille Søde Stjerne fulgte hyrderne med øjnene, og så hvordan de samlede deres får, for at tage til den lille stald med drengen. Han hørte også hvad de fortalte drengens mor, som glædede hende så meget. Selv de tre mænd, som Gud havde sagt, at han skulle være vejviser for, kom. Glæden hos dem, for at have fundet stedet, som Gud havde ledt dem til, var usigelig stor. De havde rige gaver med til drengen, vist nok guld, røgelse og myrra. Samtidig faldt de på knæ og tilbad ham. Han hørte senere, at de blev kaldt for de tre vise mænd fra østerland. Det var i sandhed det smukkeste Lille Søde Stjerne nogen sinde havde oplevet.
Lille Søde Stjernes opgave var løst, og han var ikke længere stor og strålende, men det var han nu slet ikke ked af. Han havde nu vist, at selv den mindste og mest ubetydelige kunne blive den største og mest strålende af alle. Hans brødre havde set ham, lige som alle andre stjerner i hele himlen. Nu blev han aldrig drillet mere, for selv om hans opgave var kort, var det den vigtigste af alle dem stjerner kunne få. Lille Søde Stjerne var sammen med sin Stjerne-mor og Stjerne-far, og han legede med sine brødre hver dag. Han var nu blevet den lykkeligste stjerne, for det var hans højeste ønske, som nu var blevet opfyldt.
Vi kender alle sammen Lille Søde Stjerne, selv om vi kalder ham for noget andet. Vi kalder ham for julestjernen. Hver eneste jul tager vi ham frem, og han bliver sat helt oppe på toppen af juletræet. Der sidder han, og minder o om den gang, da han stor og strålende viste vejen frem, til der hvor Jesus blev født.
Julemusik her