Bare for at have lidt at læse i her i julen, hvor tiden i forvejen er knap, gik jeg på biblioteket og fandt "legetøj - du selv kan lave" af Pamela Peake fra 1991. bogen er oprindeligt udgivet 1986 i dens hjemland.
der var selvfølgelig et dukkehus og så nogle spændende dukker, som jeg let selv kunne lave. Jeg har altid haft det lidt svært med dukker i et dukkehus, da fantasien jo med lethed kan befolke det, men da jeg så disse dukker, så fik jeg lyst til at lave dem.
Dog ikke med traditionelle ansigter. Nej jeg vil bruge udtryk fra face painting, se blot disse links. det er jo ganske perfekt til mit fantasy-dukkehus.
Nu er arbejdet gået i gang. Jeg har fundet nogle små røde trækugler, som skal males hvide, så de er klar til at blive dekoreret.
Jeg hev en snor gennem kuglen og dyggede den i malingen. Herefter skal den dryppe af, og jeg håber, at jeg kan hive snoren af - uden at skade malingen, eller blot klippe den væk, når malingen er tør.