Forside Forum Link/Download Chat Genveje Medlemmer Min Profil Kalender FAQ

Side 1 af 4 1234 SidsteSidste
Viser resultater 1 til 10 af 39

Emner: Vores konfirmations minder

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet Vores konfirmations minder

    Hundeuld:

    Konfirmation på Fanø april 1962:

    Når skole året begyndte i april, året før vi skulle konfirmeres, så stod der "gå til præst" i nogle at felterne, det var noget helt nyt, og spændende .

    Vi begyndte allerede da, at snakke om, skal du forårs eller efterårs konfirmeres , der var nemlig 2 gange konfirmationer på Fanø i min barndom, så alle kunne nå at få deres fædre hjem fra søen til konfirmationen. Jeg skulle forårs konfirmeres.

    Der hjemme begyndte man at snakke om hvem der nu skulle med, og hvad vi skulle have at spise. Jeg ville have stegt sild med persille sovs, det blev dog nedstemt. Og jeg må med sorg melde, at jeg ikke kan huske hvad vi så fik at spise.

    Min mor tog til København for at besøge hendes broder, og købe konfirmations kjole til mig i Dalls Varehus, uden jeg var med.
    Spændingen var stor da pakken kom, og pakken kom før min mor kom hjem, men vi havde fået ordrer på, under ingen omstændighed åbne for pakken.
    Mor kom hjem, og der blev åbnet til kjolen. Broderi angel var den af, og der var et stort bredt bælte til, som var meget moderne dengang, og den passede, og hvor var jeg stolt.
    Så drog vi til Esbjerg for at købe anden dags tøj og sko.
    Sko:
    Mine første højhælet sko, ja... højhælet de var 1 1/2 cm høj ; men det var altså højhælet sko.
    Anden dags tøj:
    Råhvid nederdel med 4 slidser med plissering i , og en brun broderi angle bluse med korte ærmer. Bh og skørte blev også købt.
    Og så en hel ulden frakke. Jeg kan godt sige jer ,jeg følte sig som dronning af Saba, købe tøj var ikke noget man fik, tøj syede mor ellers til os.
    Dame frisør :
    Glat hår.. .nej, der skulle krøller i , så 1 måned før dagen var jeg oppe for at blive permanentet, og skulle så komme om lørdagen og få det vandundoleret, og selve dagen gik man op, og fik det redt flot op, man følte sig endnu mere som en dronning..
    Guldsmed:
    Ja. i tror det næppe, men med i konfirmations forberedelserne hørt også, man skulle vælge det sølvtøj man ville samle på, så man var nede hos Urmager Mortensen, som havde det hele, og bestemme hvilket sølvtøj man skulle samle på sammen med sin mor, og det blev noteret op, så han altid kunne fortælle hvad hver især samlede på, og have det hjemme i butikken.

    Selve dagen:
    Min mors veninde Inga som også var jordemor til min fødsel kom fra Langeland for at være med til konfirmationen, hun gav mig læbestift på, i guder en rama skrig der blev, da min far opdage det, så var det ellers ud og blive vasket igen.
    Jeg var selv så nervøs , fordi jeg ikke er god til at lære uden ad, og vi skulle jo op og sige et salme vers, jeg havde haft et for hele vinteren,
    "Kirken den er et gammelt hus
    står om end tårn de falde
    tårne fuld mange sank i grus
    klokker end kime og kalde"
    Jeg kan den endnu, og det gik godt i kirken.
    Så ellers hjem til middag og alle gaverne og telegrammerne og dem var der mange af, jeg tror det var 76 og i mange af dem var der penge i fra 1 kr og op, i nogle var der lommetørklæder ..
    Jeg kan huske min storebroder rejste sig op under middagen, og frem drog en snor, jeg skulle så trække i den, og så kom der sange frem i rad og række, snoren gik rundt om det hestesko formet bord i soveværelset, som var blevet tømt for møbler, min mors veninde Inga havde også skrevet en sang, jeg husker ikke om der var flere.
    Gaver:
    De ting jeg kan huske jeg fik:
    Foto apparat- masser af sølvtøj- brocher - pung med lidt penge - ring -taske - læbestift ( ja ,af hvem mon ?Inga )-øreringe det er lige det jeg husker.

    Anden dagen ( den man kalder blå mandag nu ):
    Først ned på skolen, og vise alle de andre, vores anden dags tøj, og ind på lære værelset og sige TAK for det telegram der var kommet fra lærerne .
    Så tog vi til Esbjerg med færgen i vores nye tøj, og gik på resturan, og spiste det her nye der var kommet frem promme fritz, og så ellers rundt og kigge i butikkerne, jeg havde 27 kr med i min nye pung, det var mange mange penge.
    Gæster
    Nogle dage efter konfirmationen havde vi alle naboer og dem der hjalp til ved festen til middag, som mor selv lavede.


    1.Hele konfirmationsholdet i Fanø Kirke
    2. Hundeuld
    Vedhæftede billeder Vedhæftede billeder
    Venlig hilsen
    Rokken

  2. #2
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet vtj

    ha,ha jeg var 2 år dengang. Åh jeg elskede når jeg var på besøg hos min morfar som boede i Køge - så kunne man sidde og læse i Daells Varehus katalog. Her er jeg så i min kjole og mit andendagstøj

    Jeg er konfirmeret Stor Bededag 1974 i Hals kirke i Nordjylland.
    Jeg husker det at gå til præst som noget meget stort, det var nok følelsen af, at så var man på vej ind i de voksnes rækker.

    Jeg mener at vi tog til Aalborg for at købe konfirmationskjolen og tøjet til blå mandag.

    Jeg kan ikke helt huske hvad vi fik af spise, men det har nok været suppe eller tarteletter som forret, flæskesteg som hovedret og så islagkage til dessert. Men jeg kan tydelig huske, da vi var ude for at bestille maden, hos et spisested som hed "Lagunen".

    Selve dagen blev holdt hjemme hos os selv, vi ryddede hele stuen for møbler aftenen før og så blev der dækket et langt bord.

    Af gaverne kan jeg kun huske en og det var et stort lilla vækkeur jeg fik af min faster og onkel.

    Mit andendagstøj eller blå mandag som vi kaldte det, bestod af en cowboy skjorte med broderi på ryggen, cowboybukser med svaj i benene, jeg mener at skoene var en slags træsko.

    Blå mandag tog vi bussen til Aalborg tidligt om morgenen og kom hjem først på aftenen. Det var de samme steder alle konfirmander skulle hen - Jomfru Ane Gade, Tivoli Land, Zoologisk Have og så var vi oppe i Aalborg tårnet. Vores tysk lærerinde boede i Aalborg, hende var vi ude at besøge kan jeg huske og så gik turen hjem til Hals igen, men så var vi også godt trætte.

    Vi fik ikke taget nogle billeder af mig i kjolen på selve dagen, så stakkels mig måtte tage kjolen på igen nogle dage senere. Her kommer der så billeder fra den store dag
    Vedhæftede billeder Vedhæftede billeder
    Venlig hilsen
    Rokken

  3. #3
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet hundeuld

    Blev du konfirmeret i efteråret Vtj ? Jeg tænker på de lange ærmer...
    Venlig hilsen
    Rokken

  4. #4
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet Jytte Molin Jensen

    hold da op et hyggeligt emne

    og nej det var ikke efterår da vtj blev konfirmeret, datoen var d. 10/5 - 1974 men det var nok mode med lange ærmer

    her ser i mig som konfirmandinde det hed det dengang i år lad mig nu lige se 3/4 - 1955, samme aften som en del af min gave kørte vi sammen med præsten på skiferie i norge, det er min far og min faster på hver side af mig
    Vedhæftede billeder Vedhæftede billeder
    Venlig hilsen
    Rokken

  5. #5
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet Ulla P

    Min søser blev konfirmeret i 1961, og jeg genbrugte kjolen i 1964.

    Åhhhh - hvor jeg dog hadede, at jeg altid skulle arve hendes tøj og sko - heldigvis fik jeg "hurtigt" større skonummer end resten af familien - og så var det MIN tur til at få nyt - og af og til med medindflydelse på modelerne.
    Venlig hilsen
    Rokken

  6. #6
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet ellis

    Jeg har sittet her og bladd i gamle bilder, bl.a. fra min datters konfirmasjon (hun er nå 20 år, så det er en stund siden...)
    Men jeg kom på at jeg ville vise dere festdrakten som jeg broderte og sydde til henne til denne store dagen...
    Vedhæftede billeder Vedhæftede billeder
    Venlig hilsen
    Rokken

  7. #7
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet linda

    Jeg faldt lige over mine konfirmations billeder.
    Kjolen er hjemmesyet.
    Stoffet er silke som min storebror havde købt i Thailand.

    Jeg fik en båndoptager af min storebror min første el. symaskine af min storesøster.
    Cyklen ude til venstre fra mor og far.
    Vedhæftede billeder Vedhæftede billeder
    Venlig hilsen
    Rokken

  8. #8
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet Linda

    Mit første barnebarns konfirmation.
    Igår blev Pernille konfirmeret, hun var så smuk.
    Vedhæftede billeder Vedhæftede billeder
    Venlig hilsen
    Rokken

  9. #9
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet tella

    VJT, din kjole lignede min , jeg er konfirmeret i 1972 i Højrup kirke i sønderjylland og da jeg læste daels varehuskatalog kom jeg til at tænke på at min veninde og jeg klipped modellernes tøj ud af bladet og brugte det til vores påklædnings dukker , hvor havde vi bare mange sjove timer med det
    Venlig hilsen
    Rokken

  10. #10
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet Galleri

    10/10-1964

    Min konfirmationskjole bestod af 2 lag. Det inderste i noget blank stof, som jeg ikke kan huske hvad hed og det yderste var noget blondeagtigt noget. Skoene sylespidse og med tændstiktynde hæle.

    Gaverne bestod blandt andet af en pladespiller, en cykel og penge. Jeg har glemt hvor mange.

    På 2.dagen var man vel en rigtig dame i to-delt dragt af jernbanefløjl, handsker og spidse sko med tynd tynd hæl.
    Dagen bød på restautationsbesøg i Esbjerg og hærgen i Fona efter plader til pladespilleren
    Vedhæftede billeder Vedhæftede billeder
    Venlig hilsen
    Rokken

Side 1 af 4 1234 SidsteSidste

Regler for indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke besvarer
  • Du kan ikke vedhæfte
  • Du kan ikke redigerer din post
  •