Forside Forum Link/Download Chat Genveje Medlemmer Min Profil Kalender FAQ

Viser resultater 1 til 4 af 4

Emner: 1. Søndag i Advent 2022

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    21 Jan 2011
    Geografisk sted
    Esbjerg V.
    Indlæg
    2.733

    1. Søndag i Advent 2022

    I år har jeg tænkt at vi kunne finde julehyggen sammen ved løbende at fortælle om de oplevelser vi planlægger for vores jul i år, eller oplevelser vi har haft i løbet af julen i år, ting vi kommer i tanke om fra tidligere jule som vi tænker måske vil give julehygge ude i de andre rokkeres julehjem. Det kan også være noget vi læser eller hører om som vil foregå som vi kan fortælle om - dvs. ordet er frit og man må meget gerne vise billeder - lad os se hvordan det vil gå og om det får lidt flere rokkere til tasterne

    I dag glæder jeg mig over at Julen så småt starter igen - Julen er for mig det samme som hygge - varm og god stemning - glæde - skønne minder...
    Så i dag har jeg planer om at få gjort adventkransen klar så det første lys kan tændes... - at finde julemelodierne frem så jeg får den helt rette stemning frem - glæder mig til at følge med i hvad I har af julehyggetanker hjemme hos jer
    Tovholder Sønderjylland og Fyn
    Bramming Depot/Garncentral Esbjerg V.
    Strikkeklub Esbjerg/Strikkeklub Bramming
    Nørklegruppe Hjerting Kirke

  2. #2
    Tilmeldingsdato
    03 Apr 2008
    Geografisk sted
    Morup Mølle, 7755 Bedsted Thy
    Indlæg
    8.837
    Vi skal som sædvanlig bare være min søster og jeg denne jul. Vi plejer at tage det stille og roligt og hygge os.

    Jeg er så småt begyndt at købe de ting ind, som kan holde sig. Jeg har også købt både grødris og kirsebærsovs. Mælk, kød, fløde og lignende ting må vente til sidste øjeblik. Min søster tager jo nok med i byen (det plejer hun), så er vi 2 til at bære. Vi skal enten have gåsebryst steg eller andebryst steg. Jeg køber ikke en hel gås/and. Vi får aldrig spist det. Og så springer jeg igen de hvide kartofler over. Vi kan bedst lide de brune.

    Jeg har ikke fået pyntet endnu. Men jeg har købt en ny lyskæde til min rødtjørn udenfor. Der er så mørkt uden lys. Og jeg plejer at slukke for den inden jeg går i seng. Om dagen har jeg ikke brug for lys. Først når det bliver mørkt. Den skal jeg snart have hængt på. Den fra sidste år ødelagde stormen i januar. Den kan ikke lyse mere.

    Men mine naboer, Familien Lousdal i nr. 2 har i dag tændt stjernen i toppen af deres gamle legetårn. Deres 4 drenge (de mellemste er tvillinger) er voksne nu - undtagen Frederik, som er 16 - 17 år. De sidder sommetider deroppe om sommeren og drikker kaffe.

    Jeg skal også tænke på julegaver.

    I aften tager jeg mit adventslys med op i stuen. Det er bare et rødt bloklys. Ingen fin dekoration her. Så tænder jeg det, når jeg skal se tv.

    Jeg skal lige se, om jeg har et profil foto med jul på. Øv! Jeg ville have min lille engel og nisse ind, men det kunne jeg ikke.

    Her er de:

    Engel%20og%20Nisse%20001.JPG

    Det var fordi, jeg troede, de skulle være profilfoto og ikke avatar foto. Men nu lykkedes det.

    HUSK: Julen varer til Hellig 3 Kongers Aften (5. januar). Så først den 6. kan man tage julepynten væk. Undtagen udendørslyskæden, som jeg lader hænge længere.

    Opskriften på englen og nissen findes i Link/download under jul i Julemors idebank på side 3.
    Farveglad, håndarbejdstosset kreativ garnpige!

  3. #3
    Tilmeldingsdato
    03 Nov 2009
    Geografisk sted
    Knebel
    Indlæg
    1.387
    Ingen er jo perfekt, heller ikke jeg. Min fine Georg Jensen adventskrans, som jeg fik af min gamle faster, må i dag på 1. Advent stå med gamle, allerede brugte lys, mørklilla ganske vist. Jeg opdagede jo, at jeg alligevel ikke havde fine nye lys. Lysene er heldigvis lige høje, og det tændte lys spreder stemning i stuen. Hav en dejlig aften

  4. #4
    Tilmeldingsdato
    03 Sep 2022
    Geografisk sted
    9430 Vadum
    Indlæg
    6
    Jeg er startet på at købe julegaver. Den første portion gaver skal sendes med posten - men først når der igen er plads på posthuset efter Black friday-tilbuddene
    Min mand har netop købt julestegen. Han er kokken juleaften og står selv for at købe det, han skal bruge.
    Ønsker jer alle en rar søndag aften

Regler for indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke besvarer
  • Du kan ikke vedhæfte
  • Du kan ikke redigerer din post
  •