Tirsdag den 21. December 2021



Morfar var ved at lægge den sidste hånd på værket. Nu var det vist også ved at være tid til en lille kaffepause med lidt mundgodt til, mente Morfar. Meen det bedste ville jo nok være lige at få pakket de par gaver ind, så der ikke var nogen nysgerrige øjne, som fik set for meget, hvis der var nogen som lige kiggede herind. Morfar havde lånt et par ruller gavepapir med ud I værkstedet. Han havde valgt nisserne med blå baggrund til Mads, og så havde han valgt nisserne med rød baggrund til Mille og Mormor. Hvor havde han nu lagt klisterbåndet henne? Morfar var helt sikker på at han havde haft det med herud, men måske havde han tabt det på vej herud? Nej, der lå det. På hylden med saksen...



Samtidig ude I bryggerset hjemme hos Mormor og Morfar...
Men nu kom vi til et lille problem...hvordan var det nu Morfar plejede at gøre når han skulle op på loftet. Mads havde jo ellers set det så mange gange før, men han havde med sine 7 år ikke selv prøvet at få stigen ned helt alene. Han havde altid haft Morfar lige ved siden af til at hjælpe til, og til at få stigen det sidste stykke vej ned. Men nu måtte det briste eller bære. Nu måtte han prøve om han selv kunne få stigen ned...



I mellemtiden inde I stuen...
Mormor og Mille havde igen sat sig godt til rette ved spisebordet, efter at have været ude på badeværelset for at vaske hænder. Man kunne jo godt blive noget klistret på hænderne når man brugte limstift og glimmer på sine julekort, og det havde Mille og Mormor gjort. Nu sad de lige overfor hinanden. Imellem dem havde Mormor sat hjemmelavede pebernødder. Mille havde fået sig et glas saftevand, og Mormor selv havde skænket sig en dejlig varm kop the. For noget at styrke sig på, hørte sig til, når man skulle skrive julekort. Hjernen skulle jo på arbejde, for Mormor skrev ikke bare “god jul og godt nytår”, nej Mormor tænkte tilbage på hele året for at se hvad hun og Morfar egentlig havde haft af oplevelser, som hun også synes kunne være hyggeligt og lidt interessant for modtagerne af julekortene at høre om. Mille havde en anden fremgangsmåde. Hun brugte klistermærker hvorpå der stod “god jul og godt nytår” og så tegnede hun sin julehilsen på julekortet hun “skrev”. Milles julekort var rigtig farverige, for de blev tegnet og farvelagt ligeså omhyggeligt, som Mormor “skrev” sine julekort. Begge hyggede de sig gevaldigt med denne fælles interesse. Samtidig hørte de julemelodier, for de skulle I den rette stemning, når der skulle skrives julekort.



Imens et mindre hemmeligt sted oppe på loftet, nemlig lige I nærheden af hvor lemmen til trappeopgangen er, stod den lille Nissedreng klar. Han havde stillet sig klar bag den store mørkebrune kiste med de sorte metalspænder på til opbevaring. Spændt og meget nysgerrig ventede han klar til at komme frem fra sit skjul…

Fortsættelse i morgen...