Torsdag den 9. December 2021



“Jeg har altså set det I en julekalender I fjernsynet engang”. Mads var meget ivrig.
“Jamen tror du nu det vil virke”, spurgte Mormor lidt tvivlende.
“Ja helt sikkert, nu håber jeg bare, at Morfar kan finde den, bad Mads.

Imens oppe på loftet et meget hemmeligt sted…
Saks og papir I alle verdens farver fløj om ørerne på Nissebørnene. De var I fuld gang med at lave de smukkeste julehjerter, juleengle, julestjerner, julekræmmerhus og råhyggede sig samtidig.
Så nu skal vi bare have dem ned I nettet, og vi skal huske dem alle. Vi kan altid lave flere her til os selv oppe på loftet bagefter.
Ja den var Nissepigen helt med på.



Nede I stueetagen helt intetanende om den julehygge der I disse øjeblikke bredte sig oppe på loftet...
Mads forsøgte at åbne den lille blå dør, men den rokkede sig ikke en millimeter.
Øv, det kunne ellers være rigtig spændende at udforske, hvis jeg bare kunne få åbnet den dør, Mads havde ærgelse I stemmen.
I det samme gik den store dør op og Morfar fyldte døråbningen ud.
“Fandt du den Morfar?”, Mads havde store åbne øjne og holdt sit vejr.
“Ja, altså først skulle jeg jo lige finde ud af hvor vi dog havde lagt den. Du må huske på, det er jo mange mange år siden at din mor sidst har brugt den. Det er jo helt tilbage til dengang hun var en lille skolepige. Jeg tror ikke hun var ret meget ældre end dig, da hun fik den. Vi købte den til hende, da de skulle til at lære at spille på musikinstrumenter I skolen. Der skulle de alle lære at spille på blokfløjte, og derfor blev alle børnene dengang nødt til at invistere I en hel ny blokfløjte, eller det var jo os forældre, som skulle betale, så der var en blokfløjte til alle I klassen”, sagde Morfar og holdt en kort pause.
“Ha ha”, Morfar grinede hult helt nede fra maven af. Han kom lige I tanke om noget der havde forputtet sig I hukommelsen. “Ja det var jo ikke dem alle, som lærte lige meget om at spille på blokfløjte. Nogle af dem burde have fået deres skolepenge tilbage, for det hvinede og peb værre end når Jægerens gamle foxterrier havde fået fat I en rotte, når nogle af dem spillede. Meeeen jeg må indrømme, din mor havde sans for musik allerede dengang”, morfar lød stolt.
“Ja hun kunne spille på blokfløjte”, supplerede Mormor hjertevarmt.

Samtidig oppe på loftet på et meget hemmeligt sted...
“Sig mig kan du også høre noget?”, Nissedrengen rynkede på sine bryn og spidsede ører.
Nissepigen sad mussestille og lyttede.
“Se der var det igen. Jeg kan altså høre en lyd, og det er altså ikke vores pladespiller”, sagde Nissedrengen bestemt, men også nysgerrigt.
“Hvad mon det er?”, sagde Nissedrengen og kiggede I retning af lyden.
Nissepigen vidste det ikke og løftede let sine skuldre som tegn derpå, men kiggede også I samme retning som sin storebror.

Dejlig er den himmel blå https://www.youtube.com/watch?v=AGKHvS7ukMU

Fortsættelse I morgen...