På en tur til Flensburg sammen med Supersine 669 for snart længe siden så jeg nogle sjove dukker/tasker som jeg ikke har kunnet slå ud af hovedet. De hedder Sorgenfresser på tysk - direkte oversat bekymringsædere og det kan man jo ikke kalde dem Man fortæller dukken om sine bekymringer, putter dem ned i dukkens mave og lyner lynlåsen.
Her kan I så se min udgave, som dog ikke har noget navn endnu da jeg ikke kan komme i tanker om et godt ét. Hvis du bare lige ved, hvad såden en fyr hedder på dansk vil jeg gerne høre om det
På første billede ses nogle stofrester - det orange er noget glat kunststof, det turkisfarvede er bomuldsvelour, det hvide jersey er til øjne og jeg har strøget vlies på bagsiden, så det er lettere at siksakke på. Desuden lynlås til munden og fyld til selve dukken.
På andet billede ses 'fyren'. Øjnene er to knapper og ører og øjenlåg er syet omkring lidt fyldevat.