Jeg tror desværre ikke, at der over hovedet findes en dansk bog (ny eller gammel) om nåle-orkis. Så må du kaste dig over bøger på engelsk, hvor der findes et par stykker.
Traditionelt har man i hvert fald i DK forbundet orkis med en skytte siden ca. år 1900, de orkisbøger jeg har/kender fra ca. 1910-20 bruger alle en skytte, ligeså mønstrene fra ugeblade fra 1960 og frem. I de gamle mønstre jeg kender, bruges ordet orkisnål ofte i stedet for skytte, men hvis man kigger på billedet, så er der tale om en skytte. Så det kunne være interessant at vide, hvilket årti du har lært at orkere med en nål?
De sidste årtier er forskellige former for orkis lavet med en nål dukket op, og i den engelsk-talende verden er det meget større end i Danmark. En nål til orkis kan nu også købes enkelte steder her i landet.
Dette er i hvert fald hvad jeg kender til, beklager jeg ikke kan hjælpe.
Susanne