Forside Forum Link/Download Chat Genveje Medlemmer Min Profil Kalender FAQ

Viser resultater 1 til 1 af 1

Emner: Galleri 2006 Syd på i bil

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet Galleri 2006 Syd på i bil

    Vi havde en forrygende dejlig ferie sidste år - for nu at starte et sted

    Vi pakkede bilen + 2 pigebørn og kørte, som så ofte før, sydpå.

    Vores første mål var et besøg på Hitlers sommerresidens, Ørneborgen, som ligger i Kehlsteinhaus, nærmere betegnet Berchtesgarden - tæt på Salzburg.

    Turen derop var en oplevelse i sig selv. Vi kunne godt køre et langt stykke op af bjerget, men på et tidspunkt måtte vi parkere bilen på en P-plads for derefter at tage bussen resten af vejen.

    Pigerne var lidt forskrækkede, for det var meget små og snoede veje og bussen var jo stor - men heldigvis fik dem beroliget så meget at de nød turen. De synes det var sjovt at komme fra 32 graders varme og op i sneen.

    Ørneborgen ligger jp helt oppe på toppen af bjerget, så første trin på vej derop var en tur igennem en tunnel, der var hugget direkte ind i bjerget. Der var hundekoldt og vandet drev ned af væggene.

    Derefter måtte vi med en vældig flot guld elevator resten af vejen op indvendig i bjerget, inden vi endelig var på toppen.

    Det var en stor oplevelse at stå deroppe med en flot udsigt, der dog lynhurtigt sløredes af skyerne der drev forbi.

    Man kan nemt forestille sig hvor svært det har været for Hitlers fjender at finde ham der. Desværre er selve Ørneborgen i dag omdannet til restaurant og det er faktisk synd at et stykke historie på den måde ødelægges.

    Samtidig med at pigerne synes det var helt fantastisk et komme helt derop, fik de lidt historie puttes ind i hovedet på en god måde.

    Vi fortsatte rejsen mog Kroatien, hvor vi boede på en god campingplads.

    Mens vi var der besøgte vi et sted som hedder Baradine hulerne.
    Det er drypstenshuler, som strækker sig meget langt ned i jorden. Helt nede i bunden findes der 2 små søer, og i de søer lever der en salamanderlignende fisk, der kaldes menneskefisken. Den har hud der ligner et menneskes, den er blind og den lever kun i Baradine grotterne og i Postojna grotterne i Slovenien. Når den er i vand, føder den levende unger og når den går på land, lægger den æg.

    Ja ja, så fik pigerne også lige lidt zoologi puttet i hovedet.

    Efter at have tilbragt en god uge i Kroatien, pakkede vi børn og bil og satte kursen mod Italien, nærmere betegnet Gardasøen.

    Selvfølgelig stod den på afslapning og badning men vi vil gerne opleve noget også.

    En af dagene tog vi til Verona, hvor vi så den store arena. Pigerne gjorde store øjne, da vi fortalte hvordan man lavede den slags bygningsværker i gamle dage og det er jo altså også imponerende.

    Heldigvis blev det også til en del besøg i min yndlingsby, som er Garda. Jeg har venner der har et hotel dernede og jeg har været der.....tja, omkring 25 gange ....men holder sp meget af byen at det er et sted jeg med mellemrun vil blive ved med at besøge.

    Med til et besøg ved Gardasøen hører også en tur i Gardaland, som er en italiensk udgave af Disney Land.

    Cecilie, som er vores niece, havde aldrig været i udlandet før, men hun blev så begejstret for hele turen at hun nu har overtalt sine forældre til at køre til Italien i år - og de har så overtalt os til at tage med

    Vi havde en sjov oplevelse netop med Cecilie, da vi var næsten hjemme igen er 2½ uges dejlig ferie. Jeg sagde til hende at nu ville jeg sende hendes forældre en SMS, så ville de helt sikkert stå på parkeringspladsen for at tage imod hende. Cecilie svarede bare, at hun syntes jeg skulle bede hendes mor sætte flere penge ind på vores bankkonto, for så kunne vi da bare vende bilen og køre til Italien igen.

    Lidt adressen:
    http://www.istra.com/baredine/eng/index.html
    http://www.italy.dk/regioner/tur-garda.htm
    http://www.gardaland.it/it/mappa_attrazioni/index.php
    http://www.canevaworld.it/ap/index.php


    _________________
    Sidst redigeret af klasus : 30-01-2010 kl. 07:27
    Venlig hilsen
    Rokken

Regler for indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke besvarer
  • Du kan ikke vedhæfte
  • Du kan ikke redigerer din post
  •