Alt om påsken

Kig herind hvis du vil vide mere om påsken http://www.miele.dk/pages/page.php?p...=0&parent=4135
der er både lege og klip osv.


Gamle skikke og traditioner i PåskenSkikke
Ugen fra palmesøndag blev kaldt "den stille uge". Man holdt ikke fest. Bryllup, fødselsdage og lignende måtte vente til senere. Tiden skulle bruges til bøn og religiøs fordybelse. Palmesøndag tog man i katolsk tid palmegrene - eller i mangel heraf pilegrene - med i kirken for at få dem velsignet. Denne skik har levet videre i Sydeuropa og i England, men her i Danmark døde den ud efter reformationen. Mandag kaldtes Blå Mandag. Det var et levn fra katolsk tid, hvor alteret den dag var dækket af et blåt klæde. Nu bruger vi udtrykket om dagen efter konfirmationen, hvor konfirmanderne tager til byen og fester på forskellig vis.

Skærtorsdag er en helligdag i Danmark. Men i de fleste andre lande er det en hverdag, kun aftenen holder man hellig. Skærtorsdag er dagen for nadverens indstiftelse, derfor går mange til alters denne dag. Nogle steder i landet er det skik, at konfirmanderne har altergang skærtorsdag. Skærtorsdag har sit navn, fordi Jesus på denne dag vaskede sine disciples fødder, men imidlertid var skærtorsdag også på anden måde en renselsesdag. Hængte man sit tøj og sengetøj ud til luftning Skærtorsdag, blev man fri for lopper og møl.

Der var også en særlig styrke i grøntsagerne denne dag. Husmødrene kogte en ret af syv forskellige slags kål, så var husstanden sikret mod sygdom det kommende år. Kål var ikke kun, hvad vi nu til dags kalder kål. Det var en bredere betegnelse, der skulle dække alle slags køkkenurter. Hvis det kneb med at finde syv slags i køkkenhaven på denne tid af foråret, kunne man også bruge friske brændenælder eller andre vilde urter.

Samtidig var skærtorsdag farlig, og det gjaldt især natten mellem onsdag og torsdag, for da var heksene aktive. Det var vigtigt at sikre sin ejendom mod besmittelse fra heksenes færd. Traditionelt findes der to måder at beskytte sig mod ondt på, nemlig dels ved hjælp af ild, dels ved hjælp af stål. Hvis der Aske-Onsdag var "sat stål" om en mark, for eksempel ved at slå et søm i jorden i hvert hjørne, kunne heksene ikke skade afgrøden det år.

Hvis man ønskede at finde ud af, hvem der var heks i omgangskredsen, skulle man have et nylagt hønnike-æg med i lommen til gudstjenesten Skærtorsdag. Så blev man klartskuende og kunne se, at de af nabokonerne, der var hekse, ikke havde tørklæder eller sjaler på, som de plejede, men i stedet for sad med mælkespande, potter eller andre besynderlige hatte. Et hønnike-æg er det første æg, en ung høne har lagt. Man måtte ikke selv vide, at man havde ægget i lommen, en anden skulle smugle det derned. Men det er svært, så denne metode er sikkert ikke lykkes ret tit.

I katolsk tid fastede man fra Fastelavn til Påske. Selv efter reformationen var der nogle, der fastede i påskeugen, specielt langfredag. Men faste var kun én blandt flere måder, folk plagede sig selv på. Man kunne piske sig selv eller sin husstand, give sig i kast med hårdt og ubehageligt arbejde, eller spise saltkager og nægte sig selv noget at drikke. Det hele gik ud på at gennemleve Frelserens lidelser på sin egen krop.

Jeg tror næsten, at kiropraktorer og fysioterapeuter vil medgive, at folk ikke har aflagt skikken med det hårde arbejde i påsken - bagefter kommer nemlig alle de patienter, der har overdrevet havearbejdet i fridagene *120*

Tak fordi du ville dele historien´, om gamle skikke og traditioner med os andre :O) Den historie med hønnike-æg, kendte jeg ikke.

Jeg kan huske, at påskedagene havde specielle navne.

Søndag: Palmesøndag
Mandag: ?????
Tirsdag: Hvide tirsdag
Onsdag: Aske onsdag
Torsdag: Skærtorsdag
Fredag: Langfredag
Lørdag: Påskelørdag
Søndag: Påskedag
Mandag: 2. Påskedag.

Men hvad hed den første mandag? Den kan jeg ikke komme i tanke om.