2 vedhæftning(er)
Så skete der endelig lidt :-)
Jeg har gået meget længe og haft lyst til at komme i gang med noget håndarbejde igen, men har totalt undervurderet hvor meget (lidt) tid man har til sig selv når man først har fået børn.
Men nu er den bette efterhånden på vej til de 2½ år og så fik jeg lyst til at hækle en rigtig sød ugle hue til hende. - Og nu er der også lidt mere tid til det igen.
I første omgang er det blevet til en prototype, for jeg ville lige være sikker på at det var noget jeg kunne finde ud af inden jeg styrtede ud for at købe garn, men den er egentlig meget nem og hurtig at lave og så synes jeg den er rigtig sød.
Dog blev den lidt lille så det er kun dukken der kan passe den..
Er det rigtigt at hvis man køber en større hæklenål og garn der passer til en større hæklenål, så behøver man ikke justere på opskriften, men så bliver huen automatisk større?
Hvis der er andre der skulle have lyst til at lave sådan en hue, så har jeg fulgt denne video på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=vAYSltApxLs
3 vedhæftning(er)
Hæklet elefant! Så lykkedes det!! :-D
Efter at have hæklet uglehuen var det som om der faldt nogle brikker på plads ift. amigurumi som jeg tidligere havde forsøgt at fatte uden held.
For ca. 2 år siden skrev jeg et indlæg herinde om at jeg havde købt en opskrift på en hæklet elefant som jeg ville prøve at lave, men jeg kunne overhovedet ikke finde hoved og hale i det.
Nu sidder jeg så med det færdige arbejde. Det tog mig omkring en måned fra start til slut (mest fordi der ikke var tid til at sidde med den hver dag).
Dog har jeg lavet en del fejl kan jeg se. Men til næste gang går det nok bedre. :-) Det bliver en julegave til min datter, så jeg nåede det lige :-)
Resultatet ser I her. (Jeg var nødt til at fjerne baggrunden fra billedederne så rodet på mit skrivebord ikke kan ses *120*)