hundeuld

DORSET:

Oprindelse:
Engelsk race, der er importeret i midten af 1960-erne
Dette gælder både hornede og kullede Dorset.

Udseende:
Et hvidt får med lys mule og lyse klove, hovedet er middelstort
med uld på panden og kinderne, lemmerne er middelsvær og
beuldede tilknæ og haser .

Størrelse:
Får: 70-100 kg
vædder: 100-140 kg

Uld:
Ulden er hvid, tæt og finfibret af fin kvalitet
mængde 3-5 kg

Kød:
Under god foderforhold udvikler racen sig til meget fine slagtedyr
Frugtbarhed og moderegenskaber:
Dorset går i brunst året rundt og læmmer sædvaneligvis 3 gange på 2 år.
Mælkeydelsen er god og lammenes tilvækst derfor god.

Krav til omgivelserne:
Ret krævende M.H.T. foder og læmninger i vinterperioden
kræver velorganiseret staldforhold,
er kendt for hurtigt at tilpasse sig meget forskellige klimaforhold

Nu skal jeg prøve at lægge noget ind, andet end billeder i Albummet

Gotlandsk Pels

Oprindelse:
Racen er udbredt i Sverige og importeret herfra.
Gotlandske pelsfår tilhører de nordiske korthalefår.

Udseende:
Fårene er finlemmede, spinkle og særdeles lette læmninger.
Lammene fødes sorte, men udvikler sig senere til grå i forskellige nuancer.

Størrelse:
Får: 60-70 kg
Vædder: 80-100 kg

Uld:
Ulden er glansfuld og fint krøllet og værdsat både til spinding og filtning.
Lammeskindene anvendes til pelse
Mængde 4-6 kg :wink: Det vist sådan man skal gøre http://www.rokken.dk/phpBB2/images/s...aarBigGrin.gif

Kød:
Kødet er fedtfattig med en god udviklet muskulatur.
Markedsføres under betegnelsen " Gotlam"

Frugtbarhed og moderegenskaber:
Racen har en høj frugtbarhed med god tilvækst i de første levemåneder.
Gotlænderfår er tillidsfuldt og lette at passe med fine moderegenskaber og lette læmninger

Finuld:

Oprindelse:
Racen stammer fra Finland.
Betegnelsen finsk finuld og svensk finuld
anvendes også .
Racen tilhører gruppen af de nordiske korthalefår

Udseende:
En race med et stærkt glansfuldt hoved med hvid
og kødfarvet mule. Kroppen har et vommet udseende med
hældende kryds.Yveret er med små patter.

Størrelse:
Får: 50-70 kg
Vædder: 70-90 kg

ULD:
Farven kan være hvid, sort eller brun og skal være glansfuldt.
Velegnet til filtning og spinding.
Mængde 3-5 kg

Kød:
Lammene vokser hurtigt og kødet er fedtfattige og velsmagende.

Frugtbarhed og moderegenskaber:
Racen er kendt for at få mange lam og fårene kan udmærket
passe mere end 2 lam.
Anvendes ofte på grund af sin frugtbarhed til krydsning med store racer

Krav til omgivelser:
Finuld trives som et naturracefår på magre græsarealer
og kan optage store fodermængder. kræver bedre græsningsmuligheder i malkesæson,
især når de går med 3 eller 4 lam .

Jeg har i dag været i en fårestald for at se og fotografere klipning af får , og det var lige Texel får :wink: så billedet er fra i formiddags

TEXEL

Oprindelse:

Er importeret fra Holland omkring 1960.
Har navn efter øen Texel ved Hollandsk kyst.
Har udviklet sig til at være den talrigeste art i Danmark.

Udseende:
Hvide får med sort mule og sorte klove.
Kroppen er kompakt og hoved bæres ofte lavt.
Dyrene er rolig og tillidsfulde og derfor nemme at omgåes .

Størrelse:
får: 75-95 kg
vædder: 110-140 kg

Uld:
Uldfiberne kan variere meget. De bedste kan anvendes til spinding,
mens de grove anvendes til tæppeproduktion
mængde 3-6 kg

Kød:
Magert kød uden unødvendige fedtansætning, som tiltaler nutidens forbrugerønsker.
Den kompakte kropsform klassificeres højt og giver gode afregningspriser.

Frugtbarhed og moderegenskaber:
Har en middel frugtbarhed og gode moderegenskaber
samt god malkeevne, der strækker sig over hele lammenes povækstperiode.
lammene fødes store, hvorfor komtrolleret fodring er nødvendig i drægtighedstiden.

Krav til omgivelserne:
Særdeles velegnet får til produktion ag lam ved afgræsning. '
De bedste væksforhold for lam og får fås på gode græsnings arealer.

LEICESTER

Oprindelse:
En af de ældste engelske racer importeret til Danmark omkring 1960,
Dansk leicester har igennem årene udviklet sig selvstændigt efter danske avleres målsætning.

Udseende:
Et stort hvidt kødrace med sort mule og klove, det har godplads til fosterne og levner samtidig vomkapacitet til optagelse af store mængder grovfoder.

Størrelse:
Får: 100-120 kg
Vædder: 130-170 kg

Uld:
Skal være glansfuld med synlige men åbne stabler, der er lette at adskille,
fortrinelig til håndspinding og farvning.
mængde 5-7 kg

Kød:
Under gode jord og græsforhold har racen fine tilvæksttal og fin kødkvalitet.

Frugtbarhed og moderegenskaber:
Frugtbarheden og mælkeydelsen er tilfredsstillende med deraf følgende
god trivsel hos lammene, der er ofte meget nære forhold mellem får og lam.

Krav til omgivelsen:
Leicester er kendt for at kunne tilpasse sig næsten alle forhold,
men da det er en stor race, trives den bedst, hvor der er adgang til store mængder grovfoder.
Racen er mindre kendt i Sønderjylland, men talrig i vest og nordjylland.

Så kommer der et får fra vores naboland

Gutefår

Oprindelse:
Gutefår er sveriges ældste fårerace, som via fund kan føres tilbage til stenalderen,
racen tilhøre gruppe af nordiske korthalefår.

Udseende:
Fårene varierer over hele gråskalaen med som oftest hvid med bundfarve.
Dyrene har uviklede horn, har altid lyse ringe omkring øjnene.

Størrelse:
Får: 40-60 kg
vædder: 60-80 kg

Uld:
For det meste ret tæt bunduld og strid dækuld, som varierer i alle grå nuancer.

Kød:
Lammene har som øvrige naturracer en stor
tilvækst i de første måneder og giver god fedtfattig kød.

Frugtbarhed og moderegenskaber:
God frugtbarhed og lette læmninger.

Krav til omgivelserne:
Kræver gode hegn, da dyrene er livlige og let til bens, trives fint på naturareal og stiller meget
små krav til græsningsmulighedenes kvalitet.

Islandsk:

Oprindelse:
Som navnet siger stammer racen fra Island, men tilhører gruppen
af nordiske korthalefår, man mener racen er bragt til island
af vikingerne på deres skibe.

Udseende:
De fleste får og vædder har horn, islandske får er mest hvide,
men sort,grå,brune og flerfarvet individer findes almindeligt.

Størrelse:
Får : 50-60 kg
vædder: 70-90 kg

Uld:
Inderst fine bløde uldhår med stor isolationsevne
yderst lange glatte dækhår, der danner et vandtæt lag
mængde: 5-7 kg

Kød:
Kødkvaliteten er god med et passende forhold mellem kød og fedt,
hvis fodringen har været hensigtmæssig.

Frugtbarhed og moderegenskaber:
God frugtbarhed, almmenne er små ved fødselen,
som oftes går let og de vokser hurtigt til.

Krav til omgivelserne:
Dyrene er nøjsomme og kan gå ude hele året- dog bør de kunne gå i læ
for stærk sol og regn i læmmetiden,
på normal græsning kræver racen intet tilskudsfoder.

Marsk :

Oprindelse
ved grænseændringen i 1920 fik vi en del får af en race,
der i Tyskland hedder hvidhovede kødfår.
Har fået sit danske navn efter marskområderne, hvor det er talrig.

Udseende:
Et stort hvidt får, ulden dækker dyrene fra mule til klove,
det er robust dyr med kraftige lemmer og
et kraftigt ulddække til at holde varmen i sus og blæst.

Størrelse:
får: 75-100 kg
vædder: 120-150 kg

Uld:
Uldydelsen er meget høj, og ulden er bølget, glansfuld og grov.
Egner sig fortrinlig til tæppevævning.

Kød:
God slagtekvalitet over middel

Frugtbarhed og moderegenskaber:
meget høj frugtbarhed med god mælke ydelse.
Har genenmgående lete læmninger og gode moderinstinkter.

Krav til omgivelserne:
Klarer sig glimrende på lavlandsjorder i det barske marskområder,
hvor græsarealerne oftes er næringsrige.
Racen har vundet indpas mange andre steder i landet med gode resultater.t

Oxforddown:

Oprindelse
Oxforddownfårene stammer fra England,
hvor racen belv anerkendt i 1862,
de første får kom til Danmark i 1880- erne

Udseende:
Tilhøre de sorthovede kødracefår og rangerer som det
tungste af alle fåreracer i Danmark,
kropulden er hvid, medens hoved og ben er sorte,

Størrelse:
Får: 85-115 kg
Vædder: 100-120 kg

Uld:
Ulden er finfibret og lang, så den kan bruges til håndspinding
og til bløde strikkevarer.

Kød:
Oxforddown er specialiseret til kødproduktion
og udviklet til at have en lang kødfuld ryg og store køller.

Frugtbarhed og moderegenskaber:
Giver mange lam med gode tilvækstegenskaber,
under gode græsningsforhold er lammmene slagtfærdig på 60-90 dage.

Krav til omgivelserne:
Racen trives bedst på den gode kalkrige jord med græsning,
størrelsen kræver mere af hegn, husplads, vinterfodring m.m.
end de mindre racer .

Rygja:

Oprindelse:
Racen er udviklet i Norge med det formål at få et får med sammen
gode egenskaber som det norske naturfår spelsau,
men med større kødansætning og en ren dækuld med
bedre anvendelsemuligheder.

Udseende:
Hvidt får med glansfuldt hoved med brune ansætninger på hoved og benen.
Fårene har et ædelt hoved med vågent blik,
fårene har et roligt og tillidsfuldt gemyt og er lette at holde bag hegn.

Størrelse:
Får: 60-80 kg
Vædder; 100-120 kg

Uld:
Ulden er hvid, blød. lang,finfibret, og glansfuld
særdels velegnet til håndspinding.

Kød:
God slagtekvalitet med lav fedtansætning og god smag
opnået på baggrund af racen evne til at udnytte
næsten alle føde emne.

Frugtbarhed og moderegenskaber :
Frugtbarheden er over midddel, ældre får har meget ofte trillinger.
Fårene malker meget og længe,
hvorfor lammen har en til vækst på højde med
de tungste racer.

Krav til omgivelserne:
Dyrene er hårdføre og nøjsomme og er i deres fødevalg
meget alsidige er bygget til at gå langt efter føde
på græsgangene i de norske fjelde,
hvorfor den oftes anvendes til naturpleje i
naturområder udnytter gerne "overskud" fra have og skov.
Velegnet til det mindre fårehold, går gerne ude hele året.

Shropshire:

Oprindelse:
Engelske race, som har været i danmark fra omkring 1900,
men stammer væsentlig fra import i 1946 og senere,

UYdseende:
Hvidt får med sortbrune næseparti, mørke ører og mørke ben.
Shropshire tilhører gruppen af sorthovede kødfår .
Racen er ret lavbenet med et roligt temperament.

Størrelse:
Får: 60-90 kg
Vædder: 90-120 kg.

Uld:
Ulden er fin, kort og kompakt, filtrer næsten ikke,
giver tæt elastisk karteflor, som er velegnet til dynefyld.
Mængde: 3-5 kg

Kød:
Udvikler velformede lam med saftigt,
mørt fedtmarmoreret og velsmagen kød.

Frugtbarhed og moderegenskaber:
Viser tidlig brunst, så man kan få tidlig lam.
Middel frugtbarhed med god malkeevne.

Krav til omgivelserne:
Ret nøjsomt dyr, der er velegnet til at græsse ringere græsmarker.
Anvendes ofte til græsning i juletræskulturer,
da grannåle står lavt på spisesedlen.
Nemme dyr at hegne for.

Spelsau

Oprindelse:
Denne race stammer fra Norge, hvor den er meget udbredt
og tilhører gruppen af nordiske korthalefår,
menes at være stamfåret for de færøske, islandske og grønlandske får.

Udseende:
Et naturfår, som kan variere fra næsten hvidt til brunt, gråt og sort.
Har et vågen hoved og er karakteristisk ved stor tillidsfuldhed.

Størrelse:
Får: 50-70 kg
vædder: 60-80 kg

Uld:
Spelsau har en blød underuld og glansfuld overuld,
som er meget eftertragtet til håndspinding og billedvævning
mængde: 3-5 kg

Kød:
Til Forbedring af racens kødsætning anvendes i stigende grad vædder
af racen suffolk og texel i krydsningsavel, denne kombination,
sammenholdt med racens anlæg for minimal fedtansætning,
frembringer et fremragende kødprodukt.

Frugtbarhed og moderegenskaber:
Spelsau er en meget hårdfør race, med høj
frugtbarhed og gode moderegenskaber.
Har lette læmninger, som den ordner under tilsyn.

Krav til omgivelser:
Racen er særlig velegnet på naturarealer med varieret og sparsom bevoksning.
Den tilpasser sig let dyrkede arealer og kan opholde sig ude hele året,
når man blot tager lidt hensyn til læ for sol og regn især i læmmetiden.

Så til den sidste i rækken


Suffolk:
Oprindelse:
Suffolk er en kendt og udbredt fårerace over de tmeste af verden.
Racen er opstået i England ved krydsning med nordflok-hornet i
får og southdown vædder, der er indført i Danmark fra Norge
i starten af 1980-erne, og nye linier er tilført fra New-Zealand i 1990

Udseende:
Karateristisk ved sit sorte ret smallle hoved, konvekse næse,
store ører samt sine blanksorte glathårede ben,
der står i skarp kontrast til den hvide uld på kroppen.

Størrelse:

Får: 80-95 kg
vædder: 120-140 kg

Uld:
Ulden er kort og finfibret og særlig anvendelig til dynefyld
mængde: 4-6 kg

Kød:
Suffolk er et kødracedyr af høj kvalitet med et minimum
af fedetansætning, udvikler lange rygmuskler og dybe køller.

Frugtbarhed og moderegenskaber:
Racen har middel frugtbarhed med lette læmninger
og gode moderegenskaber, anvendes både til renavl
og som vædderrace i krydsningsprodukter af slagterlam.

Krav til omgivelserne:
Dyrene er hårdføre og robuste og trives udmærket
i barske omgivelser med rimelige græsningsmuligheder,
anvendes også i juletrækulturer ved afgræsning.

Fra TV2.dk

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-4687917.html
I Australien er det sydaustralske Research og Udviklings Institut på jagt efter et får. Et grimt får vel at mærke.

Det er ulden fra det grimme får, der er interessant. Forskerne håber på, at de bliver bedre til at kunne forstå den genetiske profil på ulden.

Det grimme fårs genetiske profil kan bidrage positivt til uldindustrien, der er 2.8 milliarder dollar værd.

"Det lyder som et paradoks, at grim uld kan være god. Men når man kigger på den genetiske profil, kan tilfældige genetiske fejl afsløre for os, hvordan uld former sig," siger manden, der jagter det grimme får, projektleder Simon Bawden.

Jeg sidder og laver en ny sider om uldtyper på min hjemmeside , opdagede lige jeg manglede at lægge et par stykker herind.

Fra mit karteri En ulden affærre
http://www.enuldenaffaere.dk/



Cashgorageder

Cashgora er det navn, man bruger på uldfibre som fremkommer ved krydsningen af Angora buk med geder af anden race.
Cashgora uld ligger i tykkelsen, imellem Cashmere og Mohair, og er meget glansfuldt. Det er kendt, som værende den første nye type af uld, på verdens markedet i 100 år.
Jeg sælger et meget blødt garn fremstillet fra mine Cashgorageder og Wensleydale får. Kvaliteten og blødheden er unik indenfor uldprodukter.hjemmeside

Racen der, som den eneste i verden, har en naturlig resistens mod scrapie, har vi nu importeret til Danmark.
Dyrene var drægtige da vi modtog dem, og lammene vil kunne ses her på siden til efteråret.

Opdrættet som startede i North Yorkshire tidligt i det 19. århundrede, er resultatet af rendyrkning af longwool siden sent i det 18 århundrede, sandsynligvis for at få gode væddere til krydsning med højlandsfår. Et karakteristisk dyr, kaldet Bluecap, blev den direkte stamfader. Avlen er enestående, idet opdrætterforeningen både kender stamfaderens og dennes forældres data. Bluecap fødtes i 1839 i den lille landsby East Appleton, 5 miles NNV for Bedale i North Yorkshire. I en alder af 2 år vejede Bluecap 203 kg. Faderen var en fremragende Leicestervædder, der stammer fra en lokal longwoolstamme, der ikke findes mere. Hans enestående karakterer, der ikke behøvede mere Leicesterblod, er også kendetegnende for afkommet: Det mørke skind, kraftig kvalitetsuld - to klipninger om året.

Fra http://www.enuldenaffaere.dk/

Jacobsfår


Jacobs Fåret hører til i den lette race af får, et voksen dyr vejer ca. 50 - 65 kg. og har som regel farver i sort, brun og hvid.
Både får og væddere kan have op til seks horn i en længde af ca. 30 cm. og opefter. Jacobsfårenes oprindelse er uvis, men vi ved at den er beslægtet med får fra mellemøsten. Jacobsfår er meget særpræget, der findes ikke to der er ens. Ulden er broget og især eftertragtet til håndspinding og vævning af naturfarvet stof. En unik ting er, at Jacobs fårets uld bliver blødere med fårets alder, hvilket ikke ses på andre racer.
frahttp://www.enuldenaffaere.dk/

mææææhgtig god læsning