Præstekraver

Hundeuld:

På Chatten i aften var der en der spurgte hvordan man stiver præstekraver .
Jeg har slået det op, og fundet svaret, syntes i alle skulle få glæde af det.

Vedhæftet fil 2809

Vedhæftet fil 2811

Vedhæftet fil 2812
Tryk på billederne så i kan læse



Se billed i indlægg 24

ja tænk sig nu ved man også hvordan man piber præstekraver ha ha (H) tak for svaret.. jeg sad bare og ventede på det, jeg er så nysgerrig..

Ved gud i himlen, skal vi nu også til at stive præstekraver, hvad der dog ikke sker herinde(Å)

Uddrag af radioudsendelse på Regionalen DR
efter jeg havde sendt dette brev .

Sidste Onsdag i Chatten på www.rokken.dk
blev der spurgt, om der var nogen der viste hvordan man stivede præstekraver.

Jeg mener det hedder at pibe præstekraver.

Men ingen kunne svare på det.
Jeg slog stivning op, og fandt også en blanding der blev brugt i 1950 til præstekraver.
Så har jeg det med at blive nysgerrig

Hvornår begyndte man at bruge præstekraven ?
Og hvorfor en præstekrave ?
Har dragten et andet symbol end "bare" det her er en præst, når man ser sådan en ?
Hvilket stof er den lavet af ?
Er der ligefrem firmaer der har det som speciale at pibe præstekraver, eller er det en privat person der sidder og laver det derhjemme ?
Hvem laver præstedragten i dag ?

Ja, "lidt " nysgerrig blev jeg.

Svaret var en udsendelse med Hanne Frøsig :


Præstedragten er noget speciel for den danske kirke.
Dragten blev indført ved reformen i 1536 , det var den tyske akademiker dragt der blev brugt, efter præsterne havde været ved universitet i Rockstok
Midten af 1500 var det den spanske mode, der gjorde man fik præstekraven, før den tid var det bare en hvid skjorte
1580 blev præstekraven en selvstændig del af dragten, og den voksede i størrelsen, alle herre brugte den , både kongelige og adelige og borgerlige mænd brugte kraven.
Da præstekraven altid har været et stort arbejde at gøre i stand, har det været et status symbol at bære den.
Pibekraven blev så beholdt som det præsterne havde på. Fra 1639 blev det påbudt at gå med den, og den blev så en del af præstedragten

Præstekjolen er en fint helulden stof, lige som til kjole og hvidt
Kraven er syet af godt engelske hørlærred stof

Et fint håndværk at kunne sy pibekrave og stive den
Der er 2 præstefirmaer der har det at sy præstekjoler i licens

1 præstekjole har 2 kraver til

Et firma i Mexico hvor en dansk etnograf har bosat sig og er gift derover, og har sat en virksomhed i gang med indianske kvinder som er dygtige til at sy, og har dermed en leve vej med at sy præstekraver, men de kan også udføre broderi på messehagler efter opgave

Kraven bliver syet på symaskine og tager det meste af en dags tid at lave sådan en krave
Vedligeholdelse af kraverne
Først bliver kraven gjort helt våd , derefter vaskes den . så bliver den dyppet i risstivelse ,
Det er som regel damer der påtager sig det som hjem arbejde , og de har vær deres måde at gøre det på .
Men det er vigtig at holde fugtigheden hele tiden , så bruger man et jern, lige som krøl jern før i tiden . Man har dog nu fået nogle apparater der har varme i sig, med el strøm og termostat styring.
Så skal man ind i alle rillerne, der er jo 2 rækker, og mange gange er kraven blevet tør inden man er blevet færdig.
Hver præst har som regel 2-3 kraver, så der altid er en der er ren, og de bliver ordnet ca. 1 gang om året.
Der er ikke så mange der gør det mere, for det er ikke så godt betalt .
De der piber præstekraver, har som regel annoncer i præstebladet.

Hanne Frøsig har skrevet bogen; Præstedragter

Se billed i indlægg 24

Mange, mange tak for "afskriften", Bente. Du har rigtig haft travlt med at lytte og skrive! Når vi kommer længere hen på året, er det min mening at gøre noget alvorligt ved det, skal igennem et travlt forår først.

det var lidt af en opgave du havde sat dig selv på Bente..
men hvor er det sjovt og spændende at høre hvad du har fået ud af det...

Ja, det var en opgave , som vores Regional radio i Næstved hjalp til med, at få svaret på.
Det er sådanne ting jeg også syntes det er sjovt at have med herinde, for det er faktisk svært at finde noget på nettet om præstekraver, at i bare sådan lige ved det

Du godeste jeg bliver jo lige frem KLOG af at være herinde (Å) . TAk skal du have hundeuld

min mormor pibede præstekraver, hun var datter af præsten i Harlev, og havde vel lært det der. Siden kom hun til Frederiksværk her havde hun gang i strikkepindene og strikkede store såkaldte norske trøjer, tror jeg nok, de var med mange farver og store mønstre, hun strikkede for flere forretninger, men hun forsatte med at pibe præstekraver næsten lige til sin død.
Jeg kan prøve at høre min mor om hun ved noget om. hvordan hun gjorde. det eneste jeg ved er at hun brugte en form for krøllejern, altså sådan et man bruger til håret. Det skulle varmes på komfuret, og det gav sommetider nogle brune mærker

Anne - jeg glæder mig til at høre mere! Og jeg er stadig på jagt efter værktøjet til at øve mig med, hvis nogen skulle støde på remedierne på et loft et sted.

Anne du skulle vel ikke have et foto hvor din mormor gør det ?
Eller måske jernet er i din mors gemmer ??

jeg skal undersøge det

Av , det ville være spændende hvis det lykkes

Ja, det er ikke kedeligt at komme her i rokken, men kan blive så klog på gamle emner...

Har du fundet et billed avj ?(:)

Hej.(H)
I et af afsnittene fra "Matador", har Varnæs besøg af Regitzes husholdningslærerinde, der siger noget i stil med: "Pibe Præstekraver, ja ifald at pigen skulle blive gift med en Præst".
Knus fra
Lene.(bc)

Jeg skal prøve at huske at tage mit kamera med næste gang min mand skal have pibet præstekraver hos en dame i Middelfart. Jeg har fået forklaringen af hende og set hendes "krøllejern". Så vil jeg tilbyde at køre over med kraverne og få en snak med hende samt nogle billeder.
Vi overvejede på et tidspunkt, om det var noget jeg skulle gøre fremover, men efter at have fået det beskrevet og fået at vide, hvor lang tid det tog - desværre kan jeg ikke huske mere hvor lang tid det tog, men vi droppede det hurtigt igen.

Rita det vil bare være suppert hvis du kan få lov til det ((O)) tak

Mon ikke der er pibet præstekraver her til påsken, det ser egentlig flot ud på den præstekjole..(20)

Jeg har pibet 'præstekraver'... eller rettere et stykke som hovedbeklædning på en egnsdragt (for de gifte kvinder) i Frederiks i midtjylland...

På bagbeklædningen sad et stykke 'pibet' stof, der var stivet med en kraftig sukkeropløsning... så det egnede sig aldeles IKKE til regnvejr, så klappede det helt sammen og man skulle til processen igen...

Brættet vi piber med er af træ ca. 30 cm bredt og ca. 1½ meter langt... det har nogle dybe riller med ca. ½ cm bredde mellemrum og ca. ½ cm brede riller....

Stoffet blev skyllet op idet mættede sukkervand og lagt på brættet (skulle stadig være noget vådt) hvor vi i rillerne lagde 'metalpinde' der lige passede... Når stoffet så var tørt, så var det meget 'rillet' og stift som et brædt... dernæst blev det så monteret på kyserne igen...

går lige på jagt efter nogle billeder...

Er der nogen der har fundet billeder frem....*141*

Nej desværre.....

Er der slet ikke nogen der har billeder af hvordan man pibe præstekraver med mere.*141*

fandt lige et enkelt billede:

Nej hvor vildt, så kan man jo rigtig se hvordan det gøres TAK((O))

Citat:

---

Oprindeligt indsendt af hundeuld

Nej hvor vildt, så kan man jo rigtig se hvordan det gøres TAK((O))

---

Laver du fis med mig???? Jeg blev nu ikke meget klogere af det billede(x)

Nej det gør jeg bestemt ikke *131*, men når du læser indlægget fra radioen og ser dette billed, så kan nemt følge hvad der bliver fortalt.

jamen så er jeg da glad for at jeg kunne hjælpe(bdk

Man kan jo på billedet se den våde krøllet kraven i forgrunden og imens hun arbjde på den der træplade og den færdig pibet krave ude til højre, bestemt et godt billed.((O))
Nu mangler vi bare at få hendes navn*120*

Min datter var i lære i atAtelier 2000 hvor de syr livgardens uniformer og præstekjoler. får hende lige til at forhøre sig om de evt. har noget værktøj og lignende liggende, de vil af med.

Det vil være fedt med en lille billed serie hvordan de gør(qwe, tror du det kan lade sig gøre(H)

Var desværre lige hurtig nok. Har talt med Rikke der fortæller at kraverne blev sendt til "Pibedamer" så det var fine, færdige kraver der kom tilbage. Firmaet ligger i Sønderborg så måske er der nogle i det område der kender nogle af "pibedamerne", tænker at nogle måske ovenikøbet er tilmeldt dette forum.

*120*.... sikke minder det vækker....jeg har vist været et livligt barn(awd
I stedet for søndags skole gik jeg i tirsdags skole... og vi var i de lokaler præsten hade kontor osv....et badeværelse med en masse små pynte sæbe.....bland andet har der været vist nok små svaner....(R)og de kom vist nok til at svømme i vasken....inde på det samme badeværelse hang den fine krage og hvordan den havnede i vasken husker jeg ikke....men jeg husker at den blev "slatten" (x)....jeg ved at jeg meget uskyldigt sneg mig ud igen til de andre....og trøstede mig med at den i hvert duftede godt af sæbevand....
tja det var måske på tide at bekende....nu jeg læser til præst....nå men jeg får jo ikke nogen stor flot krage....jeg kommer jo nok til at bære det lille frimærke....og tror ikke at det bliver "slatten" af en tur i vasken*120*

Er der stadig liv i denne tråd? Om pibning af præstekraver...
Jeg har et par stykker der trænger til pibning og leger lidt med tanken om selv at gå i gang med opgaven. Men jeg har hverken værktøjet eller viden om hvordan man gør.
Jeg har en del adresser på damer rundt omkring i landet, der piber kraver i lange baner. Det er muligt at det er en meget lidt indbringende forretning, men jeg betaler ca. 500,- for at få to kraver ordnet.
Derfor passer jeg MEGET på mine kraver, - ingen make-up, ingen krammere, altid en paraply med når det regner eller sner - og altid rene hænder når jeg tager kraven på. Så holder de sig pæne i lang tid.

Hvis nogen imellemtiden er kommet i besiddelse af værktøj og instruktion, vil jeg gerne kaste mig ud i øvelsen.

Mvh
Ann-Maj

En tur på museet og se på pibning af kraver :-) et eller andet sted i landet må de da have det. Da jeg tog min første uddannelse tog vi på museet for at se mønter og lignende. Da jeg tog den næste tog vi på museer for at se de forskellige sygdommes historier og behandlingen eller mangel derpå. Derfor mener jeg der må da være sådan et sted for de gamle håndarbejder og håndværk også.

Ann-Maj troede faktisk at præsterne nu om dage brugte kraver af papir til daglig i disse moderne tider :-)

Jeanne - det kan jeg så fortælle, at det gør de ikke *108*

Jeg har også haft kig på selv at gøre det, men da jeg så hvor lang tid det tog, og hvor omstændigt det er, ja så droppede jeg det igen.

[SIZE=3][FONT=Calibri]Mænd kan også ,
Da Ruth Huitfeldt Svendsen, 60 år, i 1993 tiltrådte som præst i Hjortlund-Kalvslund-Obbekær sogne – og sammen med sin lærer-mand, Poul Madsen og to børn flyttede ind i Hjortlund Præstegård, erklærede den tidligere præstekone, Anna Andreasen, at Poul skulle lære at pibe præstekraver. Efter at have diskuteret det i nogle år påtog hun sig selv oplæringen, og som det multimenneske Poul Madsen er, lærte han hurtigt kunsten.
I dag foregår det hjemme i køkkenet. Kunder er – foruden hans egen kone – primært præster fra bekendtskabskredsen. Fire-fem kraver årligt har en præst brug for. Antallet varierer lidt efter vejr og vind – en begravelse i regnvejr gør det hurtigt af med en flot pibet krave – og af, om den sættes uden på en knækflip eller en rullekrave: Og så er makeup og selvbrunere noget stads at komme af med. Det samme er pletter fra den frugtvin, der bruges ved nadveren, fortæller Poul - der dog profiterer gevaldigt på sin fysiklærer-viden og derfor altid klarer sagen: Portvin er langt nemmere end frugtvin, men bar’ jeg ved, hvorfra pletten stammer, så går det…..
Hele præstekrave-processen starter med, at kraverne koges i en gryde med sæbevand. En gang eller to. Så stives de rene og tørre kraver i en kraftig gang risstivelse, som fremstilles af risflager hentet i Flensborg. De kraver, han ikke lige når at pibe samme dag, lægges dog i fryseren nogle dage, indtil ”pibe-manden” igen får tid.
Så tændes der for gasflasken. Stativet, der har plads til tre pibejern, lægges på, og mens det varmes op, lægges kraven sirligt rundt om et omvendt vippebræt.
Så er vi klar. Pibemesteren begynder sin indvendige strygning af de flade stykker krøllet stof, der bliver til stivede folder: Kraven består af 3 x 1 meter hvidt bomuldsstof i 8-10 centimeters bredde. De tre stykker er syet sammen, så de nøjagtigt lige store folder kan pibes. Det vil sige stryges indvendigt med de her jern, der oprindelig var lavet af jern:
- Jeg fik nemlig smedemester Andresen i Hjortlund til at lave mig et sæt – magen til det sæt, han 30 år tidligere havde lavet til fru Andreasen. Hendes sæt skulle Hanne Præstegaard i Vilslev jo arve, da hun var hendes første elev.
- Men jeg videreudviklede dem, og efterfølgende fik jeg så trædrejeren i Vilslev til at lave pibejern af rustfrit stål – med længere håndtag……
- Så brænder jeg ikke så let fingrene, griner Poul lunt.
Med lidt held og håndelag kan Poul Madsen pibe ét lag præstekrave på tre kvarter. Næste lag tager samme tid, mens sidste lag som regel kan gøres lidt hurtigere. Indimellem må han så – når en fold branker lidt rigeligt - tage sin fysikviden til hjælp. Så er det fat i vatpindene og brintoverilten…….
- Ja, jeg kan altså ikke leve af det. Men jeg synes, det er meget skægt. I gamle dage sendte man det jo ud af huset – ”fransk vask og strygning” – ligesom man også gjorde og gør med kokkehuer og søsterkåber.
Når Poul er helt færdig med en krave, lægges den i en papæske til afhentning. Eller ind på hylden til hustruens præstedress. Om søndagen kan han så glæde sig over resultatet. Han er nemlig også kirkesanger ved Ruth Svendsens tjenester i Kalvslund og Obbekær kirker – og ivrigt medlem af Bramming Mandskor.

Faktaboks:
• Udover også at være navn på en mangfoldig fugleart, skal man tilbage til Luther-perioden (1500-1600 tallet) for at få en forklaring på, hvorfor præster går med de fine flot stivede kraver, når de er i tjeneste: Borgerskabet gik dengang i disse kjoler/klædedragter, og præsten skulle være ”en mand af folket” – jævn og ligetil. Det samme gjaldt dommerstanden. De bærer dem dog ikke mere.
• En praktisk forklaring på de hvide foldede præstekraver kunne være den, at parykker jo var en del af Middelaldertidens ”beklædning”. Disse parykker dryssede uklædeligt på de mørke kjoler, og her kom kraverne ind i billedet. ”Drysset” blev nemlig opfanget i folderne.
• Udsagnsordet ”pibe” stammer fra sadelmagerhåndværket. Her bruges et hul-pibejern til at ”slå huller” i hestenes seletøj og i vi andres livremme. Ordet kendes også i orgelpiber. Her piber/bruser lyden ud af piberne.

Her kan i få priserne og hvordan man gør http://pibekraver.dk/index.html

Jamen her er en fra Videbæk http://infolink2003.elbo.dk/imt/brug...orfatter=Ingen

Hiver lige den her frem hvis nogen har noget nyt om det.