Printable View
Her følger en beskrivelse af et væveprojekt.
Jeg har længe tænkt på at væve et vinkelsjal, sådan et der væves dobbelt i 2 baner og samles i en trekant til sidst
Jeg tænkte det kunne være sjovt for andre at følge med i processen, så her kan I læse lidt om projektets begyndelse.
Garnet er en blanding af silke og uld fra BC-garn, det har en løbelængde på 5250 m. pr. kg.
1.Først skal der bestemmes striber vha. en vikleprøve og foretages garnberegninger.
Nu skal jeg skære trenden. Jeg er lidt doven, så i stedet for at skulle binde en masse knuder ved farveskift vælger jeg at skære trenden i to omgange, striberne for sig og det grønne for sig.
Nu skal jeg skære trenden. Jeg er lidt doven, så i stedet for at skulle binde en masse knuder ved farveskift vælger jeg at skære trenden i to omgange, striberne for sig og det grønne for sig.
1. Jeg skærer med to tråde ad gangen.
2. Her stribetrenden færdig. Bemærk at jeg har et skel i hver ende af trenden.
Nu skal jeg i gang med den grønne trend. Jeg vil gerne skære den med 4 tråde ad gangen, så går det lidt hurtigere, derfor spoler jeg 4 spoler op med 50 g på hver, det skulle række.
1. Når man ikke har et spolestativ, må man bruge det der er ved hånden - strikkepinde og en papkasse.
2. Jeg holder de fire tråde sådan for at holde styr på dem og skifter hånd hver gang jeg vender.
Nu er begge trende færdige og jeg holder for i dag
øhh nå, du har sikkert ret, men jeg aner ikke hvad du taler om altså "skære trenden, skel" hvad betyder det?
OK jeg ved hvad trenden er, men det er så det.
Når man skærer en trend, så måler man alle de tråde ud, der skal sidde i væven, mens man væver. Man laver en masse lige lange tråde.
Alle disse tråde kaldes med et samlet begreb en trend.
Disse kan selvfølgelig let komme i uorden, så for at forhindre, at de går i fidivau, skal man lægge dem i otte-tal om nogle pinde i starten (og evt i slutningen) af trenden. Dette otte-tal kaldes et skel.
Når man laver otte-tallet forhindrer man, at trådene bytter plads, og dermed kommer i uorden.
HERLIGT siger jeg bare imens rusten daler lige så stille ned på bordpladen,
der er sørma noget min hjerne kan huske.... så der er håb forude...
Jeg væver dette projekt på en klapvæv, men trendskæring og bomning foregår på samme måde på en rammevæv.
Trenden er det der sidder på langs i væven mens man væver.
Pointen med trendskæring er dels at alle tråde skal være lige lange, og dels at hver tråd skal have sin egen plads, der må ikke gå kludder i rækkefølgen. At få trådene lige lange er det mindste problem, at holde styr på rækkefølgen kræver et skel, altså et kryds hvor trådene går over og under skiftevis, så de ikke kan bytte plads.
Det nemmeste er at bruge et trendbord eller en trendramme, men man kan faktisk klare sig med to stole og et spisebord. De to stole sættes omvendt for hver ende af spisebordet og ryggene bindes sammen under spisebordet for at stabilisere stolene. Så binder man en løkke på tråden og starter ved inderste højre stoleben, går udenom inderste venstre stoleben, udenom de to yderste stoleben og ned langs bordet og rundt om stolebenene på samme måde i den anden ende, og så skal man gå modsat rundt om de inderste stoleben på tilbagevejen, så man får det omtalte skel (krydset), helst i begge ender.
Inden trenden tages af skal der bindes for skellet så krydset holdes på plads. Man kan f.eks. binde om alle fire bundter ved krydset. Og der skal bindes for løkkerne i hver ende.
Inden trenden skal bommes (dvs. rulles op på væven), skal den lægges i redekam eller forkammes. Jeg plejer at gøre det i væven, men her har jeg lagt det hele på et bord for at I bedre kan se hvad der sker.
1.Her kan I se hvordan en snor gennem skellet holder styr på rækkefølgen af trendtrådene. Det ses tydeligst på de to blå tråde.
2.Den stribede trend lægges i hvor den skal være på det færdige arbejde.
3.Den gønne trend lægges ovenpå den stribede.
Nu skal trenden bommes. Det er vigtigt at trenden placeres på midten.
1.Her trenden flyttet over i væven, og redekammen er snøret fast så den ikke rykker sig når der skal bommes.
2.Læg mærke til skelsnoren, som er bag redekammen og køres med op på bommen som en sikkerhed. Der er jo et skel i den anden ende af trenden, men der kunne måske ske uheld og så er det rart at have lidt styr på det hele inderst, så kan man i nødstilfælde bom
Men - men - der skal jo være nogen til at holde i den anden ende af trenden mens der bommes, for at holde trådene strakte. Familiens døtre har begge højlydt erklæret deres ulyst til at deltage i projektet, ingen af sønnerne er hjemme, og manden er i marken. Nærmeste vævenabo er ved at gøre klar til ferie i morgen og har ikke tid (hun ville ellers gerne, hun har nemlig også en trend der skal bommes snart, og som hun gerne vil have hjælp til) - så det ser sort ud.
Efter en lille middagslur har jeg dog fundet en løsning, familiens yngste stilles en blank tyver i udsigt, og straks er ulysten forduftet, (bare det nu ikke skaber præcedens (x) )
Der rulles pap op på bagbommen sammen med trenden for at trådene ikke skal bore sig ned i mellem hinanden.
1.Trenden skal være spændt ud mens den bommes på. Det er forbudt at give helt slip undervejs, så den der bommer, må hjælpe til når hænderne skal flyttes.
2.Bomningen er klaret, og skellet er rykket tilbage og godt tøjret, så der ikke sker noget med det.
3.Og så er det tid til en kop kaffe...
Nu er jeg her igen...
bomning, bomme, bom
øhh hvad er det er måske ved at være lidt pinligt (sos)
men jeg vil så gerne lære det
Bommene er de to ruller i hver sin ende af væven. Den bagerste hedder trendbommen fordi det er den man ruller trenden på, den forreste hedder tøjbommen (gæt selv hvorfor).
Citat:
jeg vil så gerne lære det
Jeg tror ikke man kan lære at væve ved at se med her - der er rigtig meget som man helst skal se i praksis og have i hænderne sammen med en underviser.
Det jeg havde forestillet mig, var nok mere at man kunne få en fornemmelse af hvordan væveprocessen forløber, og måske få appetit på at lære det på et kursus.
Og de der har vævet engang, kan genopfriske arbejdsgangen og måske endda få lyst til at tage det op igen.
En bom er de runde træstokke, der er på tværs i væven. Der er i store væve fem.
Garnbommen eller bagbommen, som man fra start ruller trenden op på.
Stofbommen, som det færdigvævede stof efterhånden ender på.
Hertil kan være tre ekstra:
Strækbommen, der sidder over garnbommen og sørger for, at trenden altid sidder i samme højde, når man væver. Efterhånden som garnbommen bliver mere og mere tom, bliver den jo tyndere og tyndere. Det modvirker man ved at have en ekstra bom, det skal op over. Den bom findes ikke på billederne af Bondekonens klapvæv
Brystbommen, der er som strækbommen, men bare ud for væverens mave. Den har samme funktion - bare for det vævede stof. Den er heller ikke i klapvæven.
Knæbommen, der bare skal sørge for, at stoffet ikke går i en lige linie fra brystbommen til stofbommen, for så kan man ikke have knæene - den skaber simpelthen plads. Den er heller ikke på klapvæven.
Bomme: at rulle trenden op på garnbommen. Det skal ligge fast og jævnt, så man må ikke skiftevis slække og stramme bundtet, når man ruller op. Man skal sørge for, at de enkelte omgange af trenden ikke kan bore sig ned i den forrige omgang, for så får man slappe tråde. Derfor bruger man et lag papir, pap eller flade pinde - bomkæppe - imellem omgangene.
Bomning: Det er den opgave at bomme.
Bondekone: Du må korrigere mig, hvis jeg vrøvler - det er jo trods alt dig, der er eksperten
De tre bomme som ikke er på klapvæven (strækbom, brystbom og knæbom) har størst betydning ved lange trende - og det har nok aldrig været meningen at man skal bomme 15 m. trend på en klapvæv. Den er mest egnet til mindre arbejder - og mindre lejligheder for den sags skyld.
...og som I ser, har alting flere navne.
Trendbommen hedder også garnbommen, og tøjbommen hedder også stofbommen.
Det er bare for at gøre det lettere......eller hvorfor var det nu?
Citat:
det med at trådene ikke må krydse hinanden, og at de skal være nøjagtigt lige stramme osv., det ville gøre mig hysterisk.
Det er nu ikke så slemt - vi har jo metoder der sikrer at det går godt, hvis man bare retter sig efter dem. Og det er den slags man bedst kan lære ved at prøve det sammen med en erfaren hjælper.
Og Ellen på 8 år kan sagtens hjælpe med til at holde trådene lige stramme når der skal bommes. De var lige lange inden vi begyndte så det er ikke så svært.
Og bare man passer godt på sit skel, så KAN trådene ikke komme til at krydse, det er derfor vi er så påpasselige med det skel der.
Men det er rigtigt at det kræver meget tålmodighed. For mig er det en stor del af charmen ved vævningen - når jeg går i gang, ved jeg at det her tager lang tid, så der er ingen grund til at skynde sig. Der er så mange andre ting i hverdagen der skal være færdige i en fart.
Nå - nu er jeg stødt på en mindre vanskelighed - jeg har ikke søller nok. Der er kun 399 på væven og jeg skal bruge 432.
Herunder ser I et billede af en sølle. Ideen med søllerne er at hver trendtråd skal gå gennem en sølle lige i det lille øje i midten mellem de to knuder. Søllerne spiller en væsentlig rolle i mønsterdannelsen, men det er for omfattende at komme ind på lige her.
De søller jeg har til klapvæven er håndbundne - det er vældig charmerende, men har den ulempe at søllerne kan være forskellige alt efter hvem der har bundet dem. Det er Kirsten fra Dragør der har bundet dem der sidder på væven.
Jeg har nu ledt i et par dage i forskellige bunker og har fundet nogle søller der ser ud til at passe med dem der er på væven, for en sikkerheds skyld sætter jeg de nyfundne søller på et skaft for sig, så kan jeg måske redde mig ud af det hvis de ikke passer helt.
Jeg fandt 118, det skulle slå til.
1. Det nyttige forenet med det behagelige - søllerne skal tælles, men det kan sagtens være med en kop kaffe ved siden af.
2.Her kan I se hvordan søllerne sidder på skaftet (som er de to pinde på billedet)
3.Nu har jeg bundet solidt for søllerne så de kan flyttes uden at gå i uorden.
Her er søllerne sat på væven. Det ser desværre ud til at 18 af søllerne alligevel har en anden længde end de øvrige - heldigvis sidder de helt til venstre, så det er nemt at skifte dem ud hvis det bliver et problem.
Jeg er nu klar til at sølle, men det bliver først om 1 uges tid, for jeg skal på højskolekursus i næste uge.
Sølle er navnet på arbejdet med at putte trendtrådene gennem øjerne på søllerne. Det skal være i en bestemt rækkefølge og uden at krydse ligesom så meget andet. Det er et ret hyggeligt arbejde, som jeg nyder meget.
pille pille arbejde.. nu begynder jeg at kunne huske hvorfor jeg ikke syntes det var sjovt at sætte væv op
For at holde styr på at jeg får striberne de rigtige steder, tæller trådene op i bundter så det passer...det gør det så bare ikke.
Der er nemlig 8 tråde for meget i det sidste bundt.
En ekstra optælling viser at der ER 8 tråde for meget. Jeg har med andre ord kørt en omgang for meget på trendbordet (det passer nemlig med en ekstra skærgang, jeg skar jo trenden med 4 tråde samtidig).
Nå, det er nu ikke nogen stor skade, jeg fordeler blot de 8 tråde med 4 ekstra i hver side, det er såmænd også med til at samle striberne, ellers kan man få en fornemmelse af at den yderste kant er smallere end de andre striber, så det er alt i alt godt nok at jeg har talt forkert.
Nu er jeg klar til at gå igang.
Jeg søller lige igennem, dvs. 1. tråd på 1.skaft, 2. tråd på 2.skaft, 3. på 3. og 4. på 4., 5. tråd skal så på 1.skaft, 6. på 2. og så fremdeles. 1.skaft er det længst væk fra væverens plads, og så tælles indad.
Som altid skal trådene komme i den rette rækkefølge (som skellet viser) og ingen må krydse hinanden.
Søllerne skal også benyttes i rigtig rækkefølge, men det giver næsten sig selv, for de kan kun trækkes fri efter tur.
En fejlrettende arbejdsgang er her at jeg tæller 4 søller op på hvert skaft, og tager 16 tråde frem, så skal det passe når jeg er færdig med bundtet. Der kan naturligvis stadig opstå fejl, men katastrofens omfang er begrænset til at der skal byttes om på nogle tråde. Det er først rigtig besværligt hvis der mangler tråde eller søller.
Derefter tager jeg fire tråde og fire søller frem og søller dem først.
1. Her er talt tråde op og trukket søller frem så det passer sammen.
2.Sådan kan tråden føres gennem søløjet.
3. Her kan I se hvordan jeg holder styr på rækkefølgen af fire tråde, jeg tæller dem op i højre hånd, og putter venstre hånds fingre ind i mellemrummene, det passer lige med en håndfuld.
Hmm - billederne er godt nok ikke ret gode - de er lidt over 25 KB for hvis jeg gjorde dem ret meget større kom de over 30. Jeg håber I kan se lidt alligevel.
Arbejdet skrider nu planmæssigt frem, jeg vil tro det vil tage et par timer eller 3 at sølle de 440 tråde.
Det er et meget stilfærdigt og roligt arbejde, og mens jeg søller, lærer jeg tråden at kende, og mærker hvordan den føles, strækker sig og lægger sig.
Det er en meget behagelig kvalitet at arbejde med, den lugter ganske svagt af silke (og lidt af spindolie, men ikke nok til at ødelægge fornøjelsen ved silkeduften), og den er blød og behagelig at arbejde med.
Jeg glæder mig til at arbejde videre med garnet.
Nu er det ritningen det gælder: at ritte er at føre trådene igennem mellemrummene i en lukket kam.
Formålet med kammen er dobbelt - dels holder kammen trendtrådene i den rigtige afstand, dels sørger kammen for at islættet lægges lige i. Væveren skal så sørge for at islætstrådene lægges i i den rigtige afstand - men det kan jeg komme tilbage til når jeg kommer dertil.
Til at trække tråden gennem mellemrummene i kammen bruges en rittenål. Jeg har 3 forskellige rittenåle, en af metal med krog i begge ender og en næsten magen til af hvid plast (hvis det skulle være rigtig fint skulle det nok have været elfenben). Den røde rittenål er også af plast og kan desuden bruges til at sølle med, det kan være rart at bruge søllenål, når det er meget tynde tråde jeg arbejder med. Derudover har den røde den fordel at den har en snor i enden som jeg kan binde om lillefingeren, så skal jeg ikke ned under væven og rode rundt hver gang jeg taber den (det sker dog mest når jeg søller).
Jeg søllede fra højre mod venstre, men jeg ritter fra venstre mod højre.
Først løser jeg knuden på bundtet. Højre hånd holder bundtet mens venstre hånd tæller 8 tråde op, nemlig 2 i hvert fingermellemrum. Når jeg alligevel har fat i trådene, ser jeg lige efter om de er søllet rigtigt og ingen er snoet om hinanden. Så fører jeg rittenålen nedefra gennem det rigtige mellemrum, griber fat om den rigtige tråd (som er dobbelt) og trækker tråden igennem kammen. Når jeg er færdig med bundtet binder jeg en lille løbeknude på det, denne gang er det vigtigt at løbeknuden vender rigtigt, nemlig sådan at hvis kammen skulle falde ned, må knuden ikke løse sig op - ellers kunne jeg begynde forfra. Når jeg søller er det lidt ligemeget hvilken vej knuden vender, jeg plejer at vende den så jeg kan stramme knuden på plads ved søllerne.
Jeg vil gerne vise hvordan jeg ritter, men det kræver at min datter kommer fra skole og kan tage billedet - jeg bruger jo begge hænder og det er ikke nemt at tage billeder med næsen.
1. Her kan I se løbeknuden. Den er magen til den man begynder med når man slår masker op.
2. Kammen hviler på to bærekæppe.
Hvis nogen undrer sig over hvorfor jeg trækker 2 tråde gennem hvert rum, så er det fordi sjalet skal væves i to lag ovenpå hinanden, så de to tråde er en tråd fra hvert lag.
Kammen er en 45/10 kam, det betyder at der er 45 mellemrum på 10 cm.
Og inden jeg overhovedet gik igang med at ritte, målte jeg omhyggeligt ud så trenden bliver placeret midt i kammen og dermed midt i væven.
Det tager ikke ret lang tid at ritte, jeg vil tro højst en time til denne her trend.
1.Her tælles trådene op fra bundtet, og samtidig kontrolleres sølningen for fejl.
2.Trådene holdes i mellemrummene mellem fingrene ligesom ved sølningen.
3. Sådan trækkes tråden igennem. Den hvide tråd i baggrunden har ikke noget med sagen at gøre, den markerer første rit ved udmålingen.
For hulen da også hvor er det en god serie du der får lavet, jeg er dig dybt taknemlig..
Nu er jeg færdig med at ritte. Jeg synes det ser så fint ud når trådene ligger sådan smukt på række.
Det sidste jeg skal, er med mit falkeblik (som er godt at have) at se hen over kammen og sikre at der ikke er tomme rit, eller rit der ser ud til at have for mange tråde (ret usandsynligt, et tomt rit er en mere almindelig fejl). Det er altid nemmest at rette evt. fejl så tidligt som muligt.
1.Det ser så fint ud synes jeg.
2.Her er et nærbillede (falkeblikket)
Der mangler endnu to arbejdsgange inden opsætningen er klar til at væve på - nemlig frembinding og opbinding.
Frembindingen fæstner trendtrådene til tøjbommen.
Opbindingen bestemmer mønsterdannelsen i samspil med sølningen.
På min store væv binder jeg frem først og binder op bagefter, men på denne lille klapvæv foretrækker jeg at binde op før jeg binder frem, så er der nemlig bedre plads til mig under væven når trendtrådene endnu ikke går helt frem til tøjbommen.
Teorien der forklarer mønsterdannelsen, hedder bindingslære, og er et stort fagområde i sig selv. Jeg vil ikke komme nærmere ind på det her, men gerne antyde lidt om hvordan opbindingen fungerer.
Hvis du ikke forstår det, skal du ikke føle dig dum, jeg kender erfarne vævere, der åbent indrømmer at de aldrig har forstået det, men de har lært udenad hvordan det virker, og det kan sagtens være nok til at man kan følge en væveopskrift. (Det er lidt som med strikning, mange kan strikke de fineste ting uden selv at kunne konstruere en opskrift.)
Skafterne, som søllerne sidder på, skal hæves og sænkes for at få et skel, altså det mellemrum mellem trendtrådene, som islætstråden skal føres igennem. Måden hvorpå skafterne hæves og sænkes, giver mønsterdannelsen.
Skaftet sænkes ved at trække i den snor der er bundet om underskaftet. Denne snor er forbundet med den øverste sideskammel, så når den øverste sideskammel er forbundet med en trampe, vil skaftet sænkes, når væveren træder på trampen. På denne måde fås den sænkende bevægelse.
Skaftet hæves ved at trække i en snor der er forbundet med topskamlerne, som er bundet til overskaftet ude i siden. Denne snor forbindes til den nederste sideskammel, som igen forbindes til en trampe. På denne måde fås den hævende bevægelse.
En trampe forbindes til hhv. øvre og nedre sideskamler på de skafter som skal sænkes hhv. hæves når trampen trædes.
Og indrømmet - ovenstående giver mest mening for de indviede.
1. Billedet her viser sideskamler og tramper inden opbindingen. Tramperne er de 6 pinde der rækker ind i billedet, sideskamlerne er de pinde der sidder fast i den ene side af væven.
Så - nu er der styr på snorekaos under væven.
Jeg viser også et billede af min arbejdsmappe med de notater jeg har gjort indtil nu, det lille ternede felt er opbindingsfeltet, de sorte felter angiver de sænkende bevægelser og de hvide de hævende. Det er med andre ord her, mønsterdannelsen bestemmes. Ved siden af feltet ses sølningen og ovenover ses trampningen.
1. Opbindingen er færdig.
2. Det er ikke nemt at se, men de indviede kan måske gætte hvad der er hvad.
Frembinding: frembindingen fæstner trendtrådene til tøjbommen (=stofbommen=klædebommen=forbommen), og samtidig skal alle tråde være lige stramme.
Jeg begynder med et bundt ad gangen, løbeknuden løsnes og bundtet børstes med en lille børste (neglebørste eller lignende). Når jeg mener, trådene er lige stramme, binder jeg en knude på bundtet. Det skal gøres uden at slippe bundtet, ellers er børstningen forgæves. Knuden er bare en almindelig knude.
1. Trådene børstes for at få samme spænding.
2. Børsten får trådene til at ligge parallelt.
3. Bundtet holdes stramt mens knuden formes.
Nu skal bundterne bindes frem til stofbommen, det gør jeg med et bundt fiskegarn.
På klapvæven er der en række tænder som fiskegarnet føres rundt om. På større væve er der en kæp, som snoren føres rundt om i stedet - det er på mange måder nemmere.
Fiskegarnet fastgøres i siden af stofbommen, føres gennem midten af det første bundt trendtråde, rundt om en tand og derefter gennem midten af det næste bundt trendtråde, rundt om næste tand osv. Det er vigtigt at trådene går lige fra bagbom til stofbom, det skal tilpasses inde ved tænderne.
1.De første bundter fæstnes.
2.Fiskegarnet føres gennem midten af bundtet, og skal gå samme vej hver gang - her nedefra og op.
3.Sådan kan tilpasningen ske, en gang i mellem går fiskegarnet tilbage i samme mellemrum som det kom fra, andre gange i det næste mellemrum.
Når alle tråde er fastgjort, skal fiskegarnet reguleres så alle bundter er lige stramme. Det kræver lidt håndelag at få strammet uden at fiskegarnet hopper af tænderne samtidig med at det skal holdes stramt, men ikke for stramt.
Måske skinner det igennem forklaringen at dette ikke er mit yndlingspunkt, rent faktisk er det den eneste del af væveprocessen jeg ikke bryder mig om. Men det tager heldigvis ikke ret lang tid.
Når alle bundter er lige stramme, fastgøres fiskegarnet grundigt i siderne, og to trekantede pinde lægges på hver sin side af tænderne for at holde alt på plads, og beskyttet tænderne. Trekantspindene bindes fast, jeg bruger jerseystrimler til det.
1.Her er alle bundterne fastgjort.
2.Trekantpindene fastgøres med strimler.
Nu skal skeldannelsen kontrolleres. Det er altid spændende om det virker som det skal, eller om der slet ikke er noget der vil skilles ad.
Jeg har to sæt skelkæppe i, derfor bliver skellet ret lille. Efter jeg har kontrolleret er der overhovedet er et skel, trækker jeg det ene sæt skelkæppe ud, så jælper det gevaldigt, som det ses på billederne nedenfor.
I en stor væv er der så meget afstand fra forbom til bagbom (det kaldes vævens dybde) at det ikke er nødvendigt at fjerne skelkæppene - de kan være rare at have hvis der knækker en trendtråd, så er det nemmere at se hvor den hører til. Men den lille klapvæv er ikke ret dyb, så der vil jeg nok vove at fjerne skelkæppene helt (først når jeg er sikker på alt er iorden) for at få et godt stort skel.
1.Der er et ret smalt skel her, det kan give problemer under vævningen, så jeg fjerner det ene sæt skelkæppe, det med striberne.
2.Her er det ene sæt skelkæppe fjernet, og det hjalp meget på skellet.
Det er på tide at prøvevæve. Først skal jeg spole islætsgarn på en spole der skal sidde i skytten (som er det redskab der bruges til at føre islættet gennem skellet).
Her er det vigtigt ikke at komme for tæt ud til kanten af spolen, hvis garnet smutter ud over, går det i fiddivauv, og det er ærgerligt at bruge tid på at rede det ud igen.
Jeg viser et begynder-trick, nemlig at spole to "klumper" i hver side og bagefter fylde ud mellem dem, og undgå at overskride dem ud mod enden af spolen.
1.Hånden styrer hvor tråden lægger sig. Det er nemmest når hånden holdes tæt på spolen.
2. Klumperne i hver side skal forhindre tråden i at løbe ud over enderne.
3. Sådan skal den færdige spole gerne se ud.
Nu er jeg klar til at prøvevæve. Først slår jeg et par strimler i for at få trådene til at lægge sig pænt og udjævne gabene fra frembindingen.
Så væver jeg med lidt forskellige farver for at se hvordan det ser ud i praksis. Det er ikke helt som jeg havde forudset - jeg havde tænkt jeg ville have hvidt islæt for at få den hvide stribe til at stå klart frem på stribesiden - det gør den også fint, men det grønne ser keeeedeligt ud, og det var bestemt ikke meningen.
Så nu vil jeg gå og kigge på det lidt i forskellig belysning inden jeg vælger endeligt. Der er ingen grund til at forhaste sig og fortryde bagefter.
1.En anden spolemetode. Her føres tråden fra side til side, lidt smallere for hver gang, igen for at forhindre at tråden skal glide ud over enderne af spolen.
2. Jeg væver bare en cm. eller to med hver farve.
3,Nærbillede af stoffet.
Jeg har besluttet mig til det grønne islæt - det giver en klar grøn farve i de grønne områder.
Jeg har lagt to tæppeskytter ind for at have noget at slå op imod, dernæst har jeg vævet 4 indslag med en kontrastfarve, de skal holde den første blivende trendtråd på plads indtil jeg snor frynserne, så piller jeg den af efterhånden som frynserne skal dannes.
Jeg tilstræber at få en lærred i balance, dvs. at tætheden i trend og islæt skal være ens. Jeg har brugt en 45/10 kam, altså er der 45 trendtråde på 10 cm (i hvert lag), så jeg skal have 45 islæt på 10 cm. Det kontrolleres med en tælletråd, som jeg lægger ind for hvert 9. indslag (i hvert fald i begyndelsen, senere måske lidt sjældnere), når jeg så måler, skal de 9 indslag fylde 2 cm.
Tælletråden lægges ind i lukket skel, ellers er det så svært at fjerne den bagefter.
1. Jeg plukker op med lillefingeren og trækker tråden igennem med den.
2. Her er tråden lagt på plads.
3. Det er bedst at væve lidt mere inden kontrolmålingen foretages. Her passer det fint.
Jeg vil også lige vise hvordan islættet lægges ind.
Skytten sendes afsted med den ene hånd. Tommelfingeren styrer skyttens retning sammen med ringfinger og lillefinger, pegefinger og langefinger skubber skytten ind i skellet, helst med tilpas fart så den ryger helt igennem til den anden side, hvor den anden hånd tager imod.
Islætstråden lægges i en bue for ellers bliver det vævede smallere og smallere fordi noget af islætstrådens længde går til bugtninger op og ned mellem trendtrådene.
1, Den ene hånd sender skytten afsted.
2.Den anden hånd tager imod.
3. Islætstråden lægges i en bue.
Til sidst lægges islættet til med slagbordet. Selvom det hedder et slag-bord, skal det ikke bruges til at slå med, kun hvis man væver kludetæpper.
1.Islættet lægges til, pas på tætheden bliver korrekt. Husk at holde midt på slagbordet.