2 vedhæftning(er)
Nyd havens ro med meditation
Et vigtig element i haven, er fordybelsen over livet under. Jeg har altid fundet Japanske haver, og Japanske meditations- bede/haver fascinerende. Hvis nogen ikke skulle kende til meditations –bedene / haverne, kan jeg fortælle, at de ofte består af sand, der er revet i bestemte mønstre, til at lede tankerne i positive retninger, og naturligvis sten, der kan symbolisere milepæle i tankerækken, eller uovervindelig forhindringer m.m.
Jeg har derfor leget med tanken, om selv at fremstille sådan et lille bed i miniformat - naturligvis tilpasset min personlighed, og livsanskuelse. Resultatet fremgår af de desværre noget uskarpe billeder.
Bedet består af en lille sandkasse, med sand af forskellige kvaliteter, hvori jeg har arrangeret smukke sten i forskellige størrelser og farver, faktisk forestille min stensætning, den af mig, i et af mine andre indlæg, beskrevne Tone - cirkel. jeg var sågar så heldig, at finde en sten med en indlejret forstening, som kunne minde om et øje til midten, og på Alfa Omegas plads har jeg sat en rød granitsten, som minder om en Kristus-figur. Denne sten kan lige anes på nærbilledet af kassen, i kassens nederste højre hjørne.
Over sandkassen har jeg anbragt en firesidet pyramide af lister, og disse holder i toppen en lille rund plade af kobber, hvorpå jeg kan anbringe en kugleformet af granit formet olielampe. Når ikke jeg benytter olielampen, har jeg gerne en oppudset kobber dome anbragt på toppen - som på billedet .
I pyramidens top har jeg hængt en såkaldt Hønsegud ( sten med hul i ) i en snor, og denne danser i vinden, og jeg sidder så alt imens, og meditere over skabelsens underværk.
Kassen har jeg anbragt i haven et dekorativt og fra vinduet synligt sted, og kassen blev selvfølgelig anbragt således, at jordens kompasretninger kan aflæses på kassen. Kristus ser mod en opgående sol, så billedet er taget en eftermiddag.
Den største løn jeg har fået af konstruktionen, er at der om foråret ofte sidder en, jeg vil kalde det en lille rødkælk, på domens top, om det så er fordi dens røde pragt bliver så meget mere lysende fra kobberet røde skær, eller om det er forårssolens opvarmning at metallet, der tiltrækker den, skal jeg lade være usagt. Sikker er det dog at jeg ofte frydes ved synet af min lille kasse med og uden fugl.
