jule vers til rokken.dk

Hvor er det dejligt du vil være med.

Det det drejer sig om, er at få lavet 24 vers til vores næste julekalender i 2013 på melodien Glade jul. Sådan om hvad der sker på rokken igennem året ..
Det er for meget for 1 person syntes jeg, så derfor søger jeg mange, men du må meget gerne skrive flere vers..
Når de er skrevet, så send dem til hundeuld@rokken.dk

Nej det er det ikke*120*men falder du over et indlæg eller flere indlæg du syntes der skal skrives om, så kan man bare gøre det. Jeg skal bare have dem i hus den 1-11-13.




Knus Bente


Med
bonderosen
hende52
lis heidemann
Strikkelene
Minda
Myre

http://rokken3.dk/forum/showthread.p...387#post360387

glade jul ...
Her kommer et bud på et vers ....*120*

Rok og rul, kurven er fuld,
af det bløde, kartet uld!
Heddi spinder af krøllede får,
Bente gør det med hundehår,
Hvad mon de tryller i år?
Finurlige ting de formår.
Knus fra Sus


Michsu

Rokkefirkant, tæppefirkant
Ikke bare noget fjant
Det er nemlig en hemmelighed
Så sig ikke noget, hvis du ved
Hvordan man firkanten strikker
Det er en hemmelighed
Strikke Lene

Eva Myre

Glade jul, Rokkens jul
En ide fra Hundeuld
Blev til sangen om året der gik
Med alt fra smykker til Rokke-strik
Det inspirerer enhver

Slangen er løs … strik nu ”min tøs”
Mange nøgler ligger nu klar.
Strømper strikke, du skal til mænd
Farven bliver hvad du har gemt
Mange fryser deres tær
Du strikker og gir’ dem klær’


Michsu

www.kigkassen.dk
On 19/08/2013 09:32 "Lis Vibeke Gjørup Heidemann" <flis122@gmail.com> wrote:

Holbæk, den 19/8 2013

Her er et par vers, som du måske kan bruge:


Rokken består, flittigt den går,
også i det hengangne år.
Der for Rokken må gøres honnør.
Den kan kalde sig hoflev’randør.
Det er da ikke så ringe.
Det er da ikke så ring’.

Hjemløsestrik! Alt kan den trækk’.
Oss’ i ventevær’lser ses strik.
Jo, de hjemløse varmen vist får.
Pindene gløder, så ret det forslår.
Det er da ikke så ringe.
Det er da ikke så ring’.

Kigkassen må også her få
roser mange; den kan slå
andre gavebutikker med stil
med blandt andet garn og tekstil.
Det er da ikke så ringe.
Det er da ikke så ring’.

Tasker af flet! Hvem ku’ nu gæt’,
at det blev et hit så net.
Jo, der skabes på smukkeste vis
flotte tasker i hundredevis.
Det er da ikke så ringe.
Det er da ikke så ring’.

Omkvædet er jeg ikke så tilfreds med. Det må du gerne udskifte, hvis du har et bedre.
Venlig hilsen
Lis Heidemann

Pinde og saks, nåle og tråd
Rokken kan du spørg om råd
Det er her at ideer bli'r til
Alle rokker de hjælpe vil
//: døgnet er bare for kort ://

Minda

http://rokken3.dk/1varmestuestrik/de.../sjov/3lys.gif

mel: glade jul

Hundred og tyv’ x hundred’halvtreds
Brug pind 6, du bliver tilfreds
Strik nu tæppet, det er så let
Brug fantasien, og saml det på tværs
Se på billede og lær,
Den er slet ikke så svær
fra Michsu

Ja, jeg har leget lidt Vedhæftet fil 77325hvad i alverden er det? I løbet af dagen løses gåden;men kom med et bud *226*


Hjemliv, Sæd og Skik i Darum nr 3

Naar der skulde bages, begyndte Forberedelserne nogle Dage forud. Nogle Skpr. Rug blev sendt til Møllen at males, og hjemkommen skulde en Del deraf timses med en Tims over et Seldelev, en stor rund Kurv Det tilbageblevne grove Mel blandedes i Brødmelet, og af Sigtemelet lavedes Sigtekager og Kringler. Man spiste kun Kage de første Dage efter Bagningen og nogle Kringler blev bragt til Naboens, at de skulde smage, og til Gengæld fik man nogle igen, naar de bagte. Rugmelet blev dejnet og tilsat Surdejg, der stod fra sidste Bagning. Anden Dagen blev Brødene slaaet op for at hæves om Natten og inden de blev sat i Ovnen vædede med tyk Raamælk. Det var Mandens Arbejde at fyre Ovnen varm, saa Konen kunde sætte Brødet derind paa en Skødsel, naar der var raget ud. Der bagtes ofte 8 a 10 Dage før man havde opspist, da det var for udrøjt at spise det helt nybagte Brød. Paa Bagedagen fik man Sættekage til Unnen, en Slags Buddingdejg af Bygmel, der blev sat ind i Ovnen i en Sæt, (sort Fad af Pottetøj). Rage og Skødsel var uundværlige Redskaber i en Gaard.
Tiden spildtes ikke med Rengøring i Huset. Æ Sturdaans blev maaske fejet en Gang daglig og strøet Sand. hvidt Sand brugtes der et Par Læs af aarligt, Gardiner, Urtepotter eller Skilderier fandtes ikke og savnedes ikke.
I tidligere Tider hørte det ogsaa til Husmoderens Arbejde at brænde Brændevin. Der fandtes da i de fleste Gaarde et Sæt Brændevinstøj, undertiden var de flere om et Sæt. Det havde nogen Lighed med Brygning, men der kunde bruges alle Slags Korn og Ukrudt dertil. Det malede Korn blev rørt sammen i et Kar og sat til Gjødsning et Par Dage. Derpaa kom denne Mask op i en Kobber Gruekedel at blive kogt under tæt Laag "æ Hat”, hvori der var en Pibe. Denne stod i Forbindelse med et Rør, som gik igennem "æ Sueltønd” (Svaletønden), der var fyldt med koldt Vand. Dampen fra Kornet fortættedes derigennem til Draaber, der løb ud i en Spand. De første Draaber kaldtes "Kobberdraaber” og var særdeles velsmagende, de nødes af Kvinderne med Velbehag til et Stykke Brød. Nabokonerne blev gerne tilkaldt.
Der skulde, passes paa, at det ikke blev sveden. Det var ikke underligt, at en Del, baade Kvinder og Mænd blev hengiven til Drik, den idelige Smagen Kobberdraaber baade hjemmne og hos Naboerne kunde godt vække Lysten. Tillige brugtes Brændevin daglig i Huset, til Gilder i Overflod, Barselkvinder skulde fyldes med Puns, og tillige var det Medicin baade for Mennesker og Dyr.
Hjemmebrænding blev ved Lov forbudt i Trediverne i f. Aarh., nærmest for Toldskattens Skyld, til megen Utilfredshed imellem Bønderne. Brændevinen mente de at have gratis, da Spølet var bedre til Svinene end Kornet. De vedblev derfor at brænde i Smug om Natten, blev en Mand udspejdet, kom Controllørerne og gjorde Hussøgning, og fandt de Tøjet, blev det slaaet sammen og maatte sælges som gammelt Kobber.
Naar Høsten var tilendebragt holdtes "Opskjøwer”, Festen for at have opskaaren. Den gamle Runnevædder maatte gerne lade Livet i den Anledning, eller ogsaa et Lam. Den nærmeste Familie spiste til Middag, Naboerne kom til Kaffe og Mellemmad. Hver af Tjenestefolkene fik sin "Opskjøwr kage", der i Reglen skulde veje 8 a 10 Pd. Laa deres Hjem saa langt borte, saa Kagen ikke kunde bringes dertil, fik de som Regel en Daler eller en Specie i Stedet. Husmændene og deres Hustruer, der havde deltaget i Høstens Arbejde, blev indbudte.
Ungkreaturerne gik sædvanligt ude til sidst i November, undertiden til Jul, indtil de blev indstaldet med Sneen paa Ryggen. De gamle Heste kom heller ikke under Tag, men maatte selv sørge for Føde og Ly i Uvejr. Efter endt Arbejde om Dagen blev de jaget ud af Gaarden, først naar de ikke kunde rejse sig selv, fik de en Kugle, Rakkeren flaaede dem, og Kroppen blev liggende udenfor Kaalgaarden at skyde Ræve i.
November Maaned hed ikke for ingen Ting "Slagtemaaned” i Almanakken, da skulde der slagtes en 4 a 6 Beder og Faar og et voksent Kreatur, Stud eller Udsætterko. Det var den eneste Tid af Aaret, hvor der spistes fersk Mad. Der kom ingen Slagtere, det eneste var, om et Dyr forulykkede, saa købtes et Stykke af Naboen. Der blev lavet Kødpølser, Finker og Blodpølser i store Mængder, der maatte intet gaa til Spilde. Henimod Jul slagtedes en gammel So. Svin holdtes der ikke mange af, en Griseso der fik et Læg Grise i Foraaret, hvoraf beholdtes et Par Stykker, den ene til en ny Griseso den anden solgtes til at dække Kræmmer Regninger med.
Naar Slagtningen var endt, blev al Tælle af Faar og Kvæg samlet sammen, nu skulde der støbes Lys, det var først omkring 1860, at Petroleums Lamper kom i Brug. Nogle havde Støbetøj til det Brug, men de fleste brugte Loftstigen til at sætte Spilerne i. Der lavedes Væge af enten Linned eller Bomuldstraad, det sidste var bedst. Vægen sattes paa Spiler, en 4 a 5 paa hver, og disse dyppedes ned i den smeltede Tælle i Kærnen saa ofte, at Lyset blev af den Tykkelse, man Ønskede. Man havde Lys af forskellig Tykkelse, Kongelys, Skrædderlys og Praaser. For at kunne brænde hver Stump havde man en Profit at sætte de smaa Stumper paa. Efter Lysestøbningen hengemtes Lysene i "Lædiken” i Kisten, at Musene ikke skulde gaa i dem. Kom man i Forlegenhed for Lys, kunde de ogsaa støbes i en Form af Blik.

Lidt julemusik her

Lad os så se hvad i gætter på *226*

Jeg melder pas til billedet og takker for verset og et hyggeligt afsnit fra Darum.

Det ligner bobleplastik, det som vi pakker skøbelige ting ind i.
IndtiL nu da. Det kan jo forandre si til noget helt andet.

"tæppet" er strikket : 120 masker og 150 riller eller 300 pinde det er hele opskriften - garnet er beregnet til pind 3½ jeg har brugt pind 6.

Men her får i et par hint til :

Vedhæftet fil 77340 Vedhæftet fil 77341 Vedhæftet fil 77342
man tager den ene side ca 40 cm oppe og så den anden lægger dem over hinanden, dernæst hjørnet fra den anden side ca 10 cm oppe ned til de 2 andre samlagte og til sidst den sidste fæstner det hele med en sikkerhedsnål eller andet

Og her har i så hvad det blev til Vedhæftet fil 77345 Vedhæftet fil 77346

Superflot Hundeuld, det er da ikke det du ikke kan fremtrylle.

Tak for låge nr 15

*215

Ih altså, det er smart (rty

Ja så kan den jo bruges som sjal også*226*

Super fin,det var ikke nemt at gætte.