Husforbi digt/tanker

Den ensomme Hjemløses sidste nat
Sidder her i skoven denne nat
Ensom og forladt
Bålet er gået ud endnu engang
Mens natte frosten synge sin sang
Tæerne er frosset til benene stive
Efter vejret jeg stille hive.
Hvad gik galt i mit lille liv
Ikke en smøg så ikke et hiv
Selv flasken er tom denne nat
Tænker tilbage da den var min skat
Trøsten ved det snart er forbi
Er ham der oppe han kan mig li´
Måske det tid at sige farvel til alle derude
R.I.B i blot men ikke tude.
Jeg er blot en blandt mange derude
Mine veje jeg gik. Da fik jeg lært
Livet kan være smukt men også svært
Elsk hinanden hvor i end er og bor
Livet kan være smukkere end i tror
Mine øjene svigter mig de svier i kuldens skær
Jeg glemmer aldrig alle jeg jeg havde kær
Når solen står op og natten er forbi
Er pladsen tom hvor jeg solgte mit husforbi
Pas godt på mine smukke kunder med hjerte
De elsker jer, og føler jeres smerte
Giv dem et smil fra mig
Og sig jeg er på ny er på vej
Ind i noget smukt ingen kan se
En fremtid uden kulde og sne
Der er varme og kærlighed til alle
Når tiden kommer og der på jeg kalde
Så ses vi igen alle sammen derude
Glæd jeg over jeg fandt freden i nat
Jeg elskede jer alle som var i min skat
Dette var orden på den sidste nat.

Skrevet af Conny Karina Andersen den 25/01/2014 i nuet
Som mine ord ville være hvis det var mig selv en dag.

http://rokken.dk/forum/attachment.ph...1&d=1385756748

Med tilladelse fra Conny

Stort, varmt kram til Conny *307*

Århhh, det sætter tanker i gang...
Smukt, smukt digt...(z)(z)

Meget smukt og tankevækkende.
Stor hilsen til Conny.

Sådan noget får mig til at tude, altså.....

Med tilladelse fra Conny Karina Andersen

Lige en sidste på falderebet i denne omgang som jeg skrev da jeg fandt min hund for ca 2 år siden kærlighed ved første blik En lille hilsen fra mit indre dyb Dejlig skat jeg sidder og tænker på dig her i nat Tænker på hvor heldig jeg er du blev min kostbare skat Tanken om fremtidens smukke toner skal gløde og tænde lysets for os begge På livets hårde vej. Mit hjerte banke jo kun for dig. Jeg ejer ikke gods eller guld hus bil eller andre døde ting Men mit hjerte blusser op og siger mig smukke ting Dine øjne gør mig hed og slap. Salig og fortabt Selv om livet kan være åhh så svært vil jeg gøre alt for det ikke skaber besvær Værne om den skat livet har skænket mig i en som dig og vise jeg er til for dig Elske dig selv når stormen prøver at vælte alt omkuld være dit læghegn og støtte I livet. Bære dig gennem livet efter bedste evne jeg formår Jeg håber du mit budskab forstår Du min elskede hund som ved min side står Hermed du al min kærlighed i denne får. Til min dejlige hund Bøwle

Med tilladelse fra Conny Karina Andersen

Sidder her og har været på nettet nogle timer, sufet rundt på forskellige sider og kikket og lært.
lettere Choket over nogle ganske få menneskers måde at være på i andre grupper og steder. Det gjore lidt ondt i mit indre, derfor kom min lille poet i sving og måtte udtrykke mig og lagde dette ind de steder istedet for at indgå i en nytteløs debat.
Håber i tilgiver min måde at udtrykke mig på.

Nej jeg er ikke som dig, Jeg ved jeg er special.
Jeg er nemlig ikke langt i lænker som dig
Jeg nyder bare livet, fordi jeg er mig.

Du dømte mig uden at vide
Men husk jeg går også på lokum, når jeg skal skide.
Jeg kan smile til alle på min vej.
Det mere end man kan sige om Dig.

Dit liv er stress og begær.
Mit er som fuglen. Fri og uden besvær
Jeg kan sidde på en bæk og nyde naturens smukke skær
Vel videne om livet har mig kær

Du som dømmer mig uden et ord
Du har fået et hjerte som ikke gror
.
Tænk vi 2 skulle mødes på en ellers herlig dag
Alt du bød mig var had og nag
Når du gået igen må du have i munden en dårlig smag

Jeg er glad for lidt og stillle ingen krav eller fordømmer som dig
For jeg er jo bare mig

Skønne digte, fra et menneske som ved, hvad virkelig rigdom er! Krammer til Conny *131*

http://nyhederne.tv2.dk/krimi/2014-0...gen-rykkede-ud



Når i nu sidder med jeres strikkepinde så tænk over mit lille digt her jeg skrev idag til ære og minde for en ukendt bror der ikke stod mod kulden derude forleden at i med til at gøre en forskel hver dag mvh conny
Minde ord til den ukendte hjemløse der gik bort.

Sidder med dig i mine dybe tanker. Trods jeg ikke kendte dig min ukendte ven.
Tiden står stille nu. Vi ved det vil ske igen.

En dag må andre vidne om.
Verden uden dig og andre kan føles tom.

Hvor var de som burde træde til henne i nødens stund
Inden den sidste luft forlod din mund.

De sidder bare og fletter røv og vil skide os alle et stykke.
I håbet om at klare frisag, det de andres skyld tillykke.

Der er mange som dig derude i landet.
Som blandt de øvrige borgere bliver blandet.

Nogen så dig og gjore det de skulle, men uden held desværre
Men dem som burde være kommet, vil intet lære.

Nu fryser du ikke mere ved frihedens station, i ensomhedens vælde
Men vidner om en forskel kan tælle.

Måske man kan se fra himlens smukke flor
Disse mindes ord.

Jeg ved det ikke. Men håber da på
Du som nu hviler, freden må få

Du sidder i 1000 vis af hjerter over det ganske land
Vil mindes som den ukendte mand.

Et stille R.I.P fra mig og dine lige
Det var de ord jeg frem kunne sige

Ære være dit minde
Conny karina andersen D.19/02/2014

Et smukt digt fra Conny (z) Det gør mig så ondt, at nogle bare trak på skuldrene, da der blev bedt om hjælp via alarmcentralen. Jeg læste om det tidligere idag. Hvor er det lavt og afstumpet, at et menneske ikke betyder mere.

Skrevet af Conny Karina Andersen den 22/02/2014

En lille perle mere at varme sig på her.
Jeg var idag inde i h.c ørstedsparken hos de kørende dyrelæger der tager sig af hjemløses hunde. Det var den smukke forening projekt udenfor som delte lækker varm med ud samt kaffe. Cacao
Da jeg stod der og drillede med jeg gerne ville have en ugandabejer viste den smukke rare kvinde ikke lige hvad jeg mente og forklarede det varm cacao.
Vi faldt lige i snak omkring mine skriverier om hjemløse og mit afsked og farvel hilsen til den ukendte mand fra hvidovre osv.
Så fortalte jeg om denne gruppe og Tænk hun kom herind for kort tid siden, sikke smil vi fik og jeg måtte lige vise min hudforbi legimitation så hun kunne se jeg er den jeg er he he
Jeg tror man skal opleve en sådan dag for at forstå den, Dejlige smukke mennesker man ikke kender dukker op fra nær og fjern alle er gode ved hinanden hilser som havde man kendt hinanden i 1000 år. At se dem spise og nyde maden og glæden fra de smukke kvinder der servere ved vognen og Knud som altid er på og delte tøj ud osv.
Hjerte varme dyrelæger der tar hånd om vores dyr med et smil uden de store ? om noget som helst.
De har alle sammen både læger personlae som gør en frivillig indsats same alle de sjove rare hjemløse fortjent et mega cyber krams så jeg lægge ud KRAMS dejlig dag mit humør er i top kan ikke være andet mvh conny husforbi sælger osv osv

Skrevet af Conny Karina Andersen den 23/02/2014

Pænt godmorgen på denne herlige søndag.
Som det ses på mit foto sælger jeg husforbi ( de hjemløse og skæve eksistenser avis )

Min tilknytning til Hvidovre starte i min barndom da jeg kom meget på Landlystvej hos min onkel og tante. Siden hen med mine aviser.

Der kom efter en ukendt ven som var hjemløs opmærksomhed på os underlige mennesker med flere forskellig bud på. Hvad kan man gøre og hvem er vi i grunden og hvorfor er vi der og hvor mange er der i byen.

Jeg vil efter bedste evne prøve at få rykket nogen meninger omkring os og pensle lidt ud for en bedre forståelse.

En hjemløs er mere end den der sover rundt omkring ude i det fri.
Der findes mange grunde til man havner i det dilemma som vi er i.
Mange er helt almindelige mennesker fra helt alm familier der blir ramt af et eller andet.
Når først man rammes sker der noget i os som ikke mange forstår før de har været der.
Hvad er og hvordan skal man se ud før folk akseptere en hjemløs ?
Der går mange rundt om dagen men end ikke aner er hjemløse. Nogen formår at skjule sig bedre end andre.
Jeg kan af gode grunde ikke off sige hvor dem jeg kender til i Hvidovre opholder sig vi har et kodes vi sladre ikke om hinanden.
Men jeg har kendskab til 7 hjemløse som ikke sælger avisen. det de ikke istand til pga helbred og overskud til.
Drikker alle hjemløse er de langskæggede usorineret ildelugtene individder ( NEJ)

Vi er lige så forskellige som alle andre er det. Vi kommer fra forskellige miljøere i samfundet.

Vi opfører os forskelligt.
Lever forskelligt.

Nogen har opgivet håbet om at komme vidre pga systemt ikke vil give den udtragte hånd som tit er en nødvenighed for at komme vidre. Det gælder ikke kun hjemløse men også andre borgere rundt om i landet.
Nogen har en stærkere rygrad en andre. Man kan ikke få et job uden man har en fast bopæl. Sådan siger dansk lovgivning. Så den med vi kan bare få os et job duer ikke.

Hvad gør vi selv for at komme vidre er også forskellig.

Jeg kan kun udtale mig på mine egne vegne hvad gør lille jeg og hvem er jeg i grunden ?

Jo jeg var hjemløs i det forrige århunderede 2 gange 1 periode på 3 md som gik fint der var vi ikke noget folk så da vi var så få.
De oprindelige hjemløse var dengang noget af et frivilligt valg de kaldtes Landstrygere og Vagabonder som havde meldt sig ud af samfundet og gik på landevejen.
2 gang jeg endte på gaden var mere tragisk og var der i 7 lange md boede rundt omkring i folks kældre rum loft rum osv.
Dengang var avisen ikke kommet frem og herberger var for mænd der var blevet skilt osv.

Jeg lægger en tråd under denne med min story fra dengang for der var jeg tæt på at dø en lillejule aften men blev reddet at 2 mænd med et godt hjerte og endte heldigvis med jeg kom vidre.

Jeg har nået 3 udd i mit liv bygningsmaler kok og sosu ass som sidste forgik meget af udd på svendebjegrhave plejehjem.
Nummer 4 udd er jeg lige startet på og må desværre selv betale da det off ikke syns en på 56 er ung nok til at gå igang med en så stor udd der typisk tager 4 ½ år som Diabetis konsulent.

Men jeg gi sku ikke op systemet skal ikke bestemme om jeg vil vidre og gøre en forskel i bare måske 10 eller 20 år i fremtiden vel.

Hvor bor så en som mig er irelevant men jeg er inde i varmen hver nat heldigvis og af gode grunde ikke oplyser off af hensyn til hvor jeg får husly for så kommer det off med hammeren og tryner dem der gir en hånd. Da de ikke indser andet en penge penge og gnaver i alt. Men det der nok nogen af jeg der selv har oplevet.

Nogen siger ofte gud hvor du hygger dig i din stol og har indrettet mig godt.
Jo det har jeg og jeg er også somregel velsorineret da jeg ynder vand og sæbe.
Drikker jeg ryger jeg hash eller tager andre erofoserende ting NEJ slet ikke. Det har jeg haft held til at holde mig udefra altid.

Er det en guldgrube at sælge avisen NEJ. Hvis nogen tror jeg sidder i sol regn blæst snestorm frost og mine fødder er istapper og føeslesløse og i mere en 11 timer om dagen så tager i grulig fejl.
Så ville jeg hvis jeg kunne da hellere sidde i en varm stue smække fødderne op i sofaen og nyde en kop varm kaffe hvis muligheden var tilstede end at sidde derude.

Der er også mange gær på hvad tjener vi egenligt og hvad bruger man pengene til

Der er vi osgå forskellige.
Nogen bruger dem til øl andre andet.
Der jo også helt alm mennekser der nyder øl ryger smøger osv.

Juletiden er folk meget oppe og ops på vi er i samfundet og så sælger avisen og en ekstra skilling. det jo rart nok. Men når vi kommer til januar så den glæde væk og alt falder tilbage som alm hverdag og vi ofte bare noget der er der.
Men Sådan er det så ikke i Hvidovre for der har jeg oplevet folk har et hjerte mange af jer.
Når jeg sidder enten ved føtex eller kvickly på hvidovrevej. sælger jeg jo ikke kun aviser næ nej. Jeg gør faktisk en social forskel uden den ses.
Der kommer tit ensomme mennesker uden nævneværdig netværk forbi og hilser på.
Nyder min hund Bøwle´s kærlige måde og være på og får en sludder om lidt af hvert. Det gir jeg mig tid til selv om de ikke køber avisen syns jeg det vigtig ingen skal føle sig alene i verden.
Jeg er der jo alligevel

Mange spørg om jeg fryser. Ja det gør jeg hver dag men det nu mit lod i livet indtil jeg får gennemført min udd.
Min hund nej den gryser aldrig den har en god underhund dækken på og kan putte sig ind i hytten ( min nye doneret ladcykel en forhendværende arbejdsgiver har lånt mig på hans egen regning )
Se når jeg har haft en god dag og vender næsen vidre enten mod en god gang suppe inde i byen eller mad hos projekt udenfors madvogn.
så runder jeg altid mine venner jeg kender til og stikke dem en del af mit salg så de ikke ligger og sulter osv. For måske en dag kunne det være mig selv der bukkede under.

så det jeg får ind NEJ det går ikke kun til mig selv men til hunden de andre som bare ikke kan og så til sidst mig selv.

Så hvergang nogen støtter rækker det længere end i aner for sådan er jeg bare

Ja jeg ser altid glad og smilende ud. det er jeg nok mest men har dog osgå dage hvor smerter bider i leddene pga måden jeg er skabt på.

Jeg er jo født anderledes det man kalder tvekønnet hermafodit og nej ikke altid nemt liv men det mit og jeg nyder det nu alligevel efter bedste evne.

Mit motto er der er altid nogen der har det værre end mig så ikke ynke.

En hjemløs kan man være på mange måder som sagt
Bor man på herberg gaden ligger på hospital eller sidde i fængsel eller bare har et sted at overnatte og ude om dagen er man det der hedder Funtionel hjemløs.
dvs ikke en færdig platform at forholde sig til.
Der er ingen der sælger avisen uden de godkendt at foreningen husforbi og så har vi alle et gyldigt sælger kort som skal være synligt med foto af os selv Alle der ikke har der er pirat sælger som har skaffet sine aviser på ulovlig vis.
Alle sælger kan dansk i skrift og tale ellers kan man ej heller få et kort osv.
Hvergang man støtter en ulovlig sælger får flere blod på tanden og vi blir overfaldet og bestjålet af dem suk suk. Så kik altid efter om sælgeren har et lovlig skilt og snakker dansk.
Ingen bryder sig vel om andre tog deres arbejde og mulighed for at komme vidre vel
Hvad laver jeg så når jeg ikke sælger aviser og læser mine tykke bøger og prøver at få den udd.
Jo se der har jeg takkket være alle Jer hvidovre borger som har været på og givet mig modet og livslysten tilbage. Taget iniativet sammen med en tidligere kvinde fra byen og oprettet en hjælpe fruppe på FB der hedder >> Vi hjælper hinanden fordi vi har lyst.

Det en side hvor folk kan hjælpe med ting de måske skulle smide ud som de så kan give gratis til andre. Vi holder al køb slag politik søgen mad osv udenfor og har gennem de sidste 6 uger oopnået utrolige ting hjulpet langt over forventning folk imellem
Men har nogen ? svare jeg gerne i det omfang jeg kan og er på nettet Viden er altid sundt for forståelsen af hinanden og glæder mig til fredag når Bøwle og jeg igen lander ved føtex på hvidovrevej men friske marts aviser glade smile og rare mennesker der kommer forbi. Husk et smil koster gratis og varmer mere end i aner så føler men sig som et mennesker nemlig.
Lige en note med på vejen.
Det ikke for at være utaknemlig på nogen måde men grundet jeg har sukkersyge er det berænset hvad jeg må spise af wierbrød og pølsehorn ( smiler ) Mange køber dem i en god mening og med et smukt hjerte det ved jeg godt. men mti helbred gør nogen af dem må gå tabt til ingen verdens nytte ofr spiser jeg dem ender det med i skal ringe 112 og jeg afhentes en dag og det ikke såå godt vel
Ps undskyld mine stavefejl men da jeg ikke har læsebriller for tiden er alt skrevet med blindskrift efter besdste evne men håber i kan læse det alligvel
Så 1000000 takker for alle i godhjertet mennesker og omsorg for andre i den vidunderlige by kunne man kåre en by som årets mest hjertevarme ville i helt sikkert komme på top listen måske endda være nummer 1 så forat god sødnag og undskyld mit lange indlæg og tage jeres kostbare tid mvh conny og Bøwle

Skrevet af Conny Karina Andersen den 23/02/2014

Conny Karina Andersen mit liv fra fortiden da jeg fik sat ord på i 2013 Steen er en mand på 62 år lykkelig gift med emma, Børnene var fløjet fra reden.
Det var den 23 dec og Steen som vanen tro var taget til indre kbh på sin gave indkøbs tur som han altid gjorde denne dag, i år fandt han på at bryde dagen da han stod ved rundetårn og ville op og kikke ud over byen. Det var bidene koldt 12 frostgrader klart vejr så kl var 16.00 mørket var ved at sænke sig over byen.
Han gik den lange vej op i tårnet forpustet ankom han til platformen og så godt nok en lille forpjusket kvinde sidde krøllet sammen deroppe. Steen gik over og kikkede på hende. Hun sad og omklamrede sin sportstaske med hoved dybt begravet, hendes hænder var ved at blive blå af kulde. Steen bøjede sig for at vække hende. Efter lidt tid kom hun til sig selv og kikkede op. Hun var ikke meget over 30 år lille og spinkel og så op med sine grønne øjne med et uskyldig blik. Undskyld fremstammede hun, lukker i nu skal jeg nok gå ned. Hun ligesom sansede ikke virkeligheden omkring hende. Steen tog fat i hende løftede hende op og tog hende ind til sig mens han sagde. De fryser lille de kom lad mig varme dig lidt. Hun havde en tåre i sine øjne og så ulykkelig ud. Steen´s hjerne begyndte at arbejde og med et kom han i tanke om hans brors resturant på gråbrødre torv som jo lå lige om hjørnet nedenfor. Frk. hør her du ser ud til at kunne få varmen og et måltid mad så må jeg byde på noget. Kvinden så lidt målløs ud men nikkede stille og de gik begge ned til han´s brors spisested. D de kom ind ad døren var der liv og glade dage, der blev holdt lillejuleaften for nogel selskaber og næsten fuldt hus. Hans bror opdaget dem og og kom over og forundret sagde han, jamen steen hvad er der galt siden du kommer her i dag. Steen forklarede sin bor Ib det hele og straks tog Ib hende under den anden arm og førte hende til et bord tæt ved køkknet. Så råbte han ud til personalet der skulle 2 gange suppe ud hurtigt til bor 4. De satte sig alle 3 ned vinden sluperede suppen i sig som havde hun ikke fået mad i dagevis. Ib tilspurgte kvinden og hun forklarede hun var 27 år udd køkken ass og pga krisen blev fyret og dagpengene ophørte kunne hun ikke blive i sin bolig på kontanthjælpen. Hun havde boet på gaden de sidste 7 md. Havde ingen familie eller venner men bare en alene en som havde givet op.
Ib kikkede på sin bror mens han sagde tror du ikke hun kommer som sendt fra himlen det jo ikke til at få personale i juletiden. Steen svarede jo det ved jeg ikke og sendte kvinden er smil mens han sagde. Jeg tror min lille bror kunne bruge et par flittige hænder her i resturaten var det noget for dig. Kvinden blik stivnede først derpå kom et stille smil og et nik. Så svarede hun jo men jeg har ingen steder at bo så loven siger jo du ikke må ansætte mig. Ib grinede det ikke noget problem du kan da bo oppe i det kammer jeg plejer at snuppe en middags lur i der står en seng og et skab. Du kan også flytte add ind her som lejer så det jo på plads. Prøvetiden er 3 md så kan vi lave papirerne i morgen når du har sovet og fået varmen. Kvinden ble glad og lovede hun ville yde sit bedste. Ib førte hende ovenpå fandt nogle ren håndklæder frem osv og viste hende rummet og badeværelset. Efter hun havde taget et bad gik hun til ro. Lykken var gjort nyt job bolig og en lysere fremtid lå forude for denne kvinde og 2 mænd havde gjort en forskel.
Min egen oplevelse i 1987 reddet 1 gang dog navne ændring af personlige grunde . Det munde ud i en udd som kok og kom videre i livet og mit liv endte så ikke den nat som han fra Hvidovre ære være hans minde vores ukendte ven

Med tilladelse fra Conny Karina Andersen

Den lange vej.
Den lange vej i livet og 57 år er gået
Meget oplevet men intet nået.
Mødt mange på livets vej

Bare ikke dig.
Viste du, livet byder på ture op og ned
Sådan er der for alle og bliver bare ved
Skæbnens ironi

Noget syns vi om, andet kan vi ikke li´
Kærlighedens på min vej
Var ikke til for mig
Hjertet var fra fødslen sort som kul

Derfor føler jeg kærligheden er som et nul
Jeg tør ikke forelske mig i hjertet derinde
har endog svært bare at få en veninde
Trods der i mit hjerte er kærlighed og hente

Ved jeg det til næste liv må vente.
Det at føle sig værd
Gir ofte et stort besvær
Det at give los
er ikke noget man gør på klods

Jeg ser alle som lige, i min optik
pli og høflighed er min skik
Selv om du gik forbi mig
Tænker jeg også på dig.
57 lange år

en livs vandring jeg stadig ikke forstår
Findes kærligheden der ude et sted
den Kvinde der vil følges og med
Tror ikke på det selv

Jeg ved jeg er for special
anderledes og helt ved siden af
Ligesom de andre vil ingen os ha´

Hjemløse især på gade og vej
er folk jeg møder på min vej
De smukke og alle med et hjerte
Trods de dagligt har deres egen smerte

Hvor gammel mon man bliver på livets vej
Tænker på de, som jeg møder på min vej
Mange er væk på kun 1 år
Savner dem selv om jeg ikke forstår

De ville alle noget i livet og dens vej
De må føle ligesom mig
Tristheden og ensomme fra tid til anden
Ønske livets vej var en anden

Vi snakker alle sammen, men intet sker
Mon de høje snart, vil leverer
Således der bliver ly når det sneer
Eller er det tom snak som altid sker

Kærligeheden på livets vej kan være svær og forstå
selv 57 lange år der gå
Livets lange vej. Er ikke altid af det gode
Selv om man som i barneårende troede.

Tristheden flyder tit i mine gamle åre
Tit jeg sidder og fælder en tåre
Tænker, bare mit hjerte turde elske, bare 1 gang
så ville jeg måske kunne se lysest gang

Men sådan er skæben for mange i vores verden
vi må lære og leve med smerten
Således har jeg det gjort
Men forsætter trods livet er noget lort

Mit valg er at kæmpe for og med de svage
Til jeg når mine sidste dage
Hvor længe jeg end har tilbage
vil jeg altid være der for de svage

De hjemløse på gade og vej,
De kikker aldrig den anden vej
Vi er der for hinanden, på en eller anden måde
Selv om vi ikke kan løse livets gåde

Disse ord rørte sig i mig idag D.28.09.2014 skrevet af conny karina andersen

Conny Karina Andersen -
Tak for dit smukke digt, er dybt rørt.

Med tilladelse fra Conny Karina Andersen

Glædelig jul og Godt Nytår fra gaden´s folk
Hermed Ønskes alle derude en rigtig god juletid og aften
Et godt nytår til lige med. Men pas på saften ?

Ting går hurtigt. pludselig er det atter tid
frosten sætter ind. livet bliver et værre slid.
Folk glemmer sorg uvenskab midt i hjerternes Fest.
Glemmer der måske var plads til en mere gæst.


Gave bånd og indpaknings papir
Julen ender med det rene Svir.
Så sker det fra tid til anden, i lige får øje på en som Os
Sidde frysende og sælge vores avis og Kalender
Med evig til frosne hænder.

Vi smiler og viser glæde til alle. Dig os, ikke at glemme
Vi bor jo ofte der hvor vi er henne.
Det Håbets tid med varme hjerter
Vi tilside sætter i den tid vores egne smerter.

Nogen ser på os og spørg om vi fryser idag,

Et smil sendes og et nej det ikke så slemt
Tror de der spørg. Frostens biddene væsen har glemt.
hjemløse har også ønsker her på livet bumpede vej
Poesien var min gave, jeg fik med på min vej

Med den kan jeg formidle ord fyldt med mening til de som forstår
de andre der ikke gør. alligevel vidre går.
Præster og prædikanter og det´s lige
Siger alle smukke ord, Men de mætter ikke lige

De gir ej heller varme eller tag eller læ til vores krop
så til dem lytter jeg ikke. det er holdt op.
Vi lytter til jer som med varme ord kommer forbi
med fornuftens og gode hjerter mere end i tror

I som støtter hvor i bedst kan
Til gadens folk om det kvinde eller mand

Vores dybe respekt til alle de smukke hjerter gennem året
Som har gjort jeres til at hele såret
Givet os mad og drikke på bordet som det sig hedder i vores lille land
Dermed takker vi alle både kvinde og mand.

Glemte nogen Pigen med svovlstikkernes fra fortidens eventyr
Vi er der stadig så længe verden ikke sig fornyer

Flere og flere sover vi for åbne skyee´r
Nogen desværre føler sig som jaget dyr.
Glæden i hjerternes fest er. alle kan deltage som gæst
Rig som fattig høj som lav, i ved selv bedst

Vi alle blot mennesker på samme Jord
Forskellen er vi ikke ejer et spisebord

Så Husk alle derude vi, Gadens folk og parlement
vi elsker jeg alle og dem vi ikke nåede at få kendt
Så Glædelig jul og godt nytår skal runge fra poesiens verden
Om det koldt regner eller sneer. vil vi modstå smerten

Pas godt på hinanden derude i med hus og hjem
Der snart ikke plads til flere blandt os og det ikke så bekvemt
Husk vi alle har vores at se til på livet vej
uanset om man er hjemløs eller ej

Med disse ord i mine tanker her i nuets stund. Fik jeg dette fældet ned
på papir.
istedet for det min mund der ordene si´r

skrevet D.09.11.2014 af husforbi sælger 1710
Conny Karina Andersen
Med en tanke til alle derude i landet hvor i end er.

Med tilladelse fra Conny Karina Andersen



Conny Karina Andersen‎Varmestuestrik.dk

14 min. ·

*215


Grundet jeg sidder og keder mig og nervøs for imorgen besluttede jeg mig for at brygge et lille eventyr sammen.

I en lille landsby ankom en efterårs dag en middelalderen mand med fuldskæg hat og stok.
Det var Anton som var kommet til byen.
Folk kikkede meget efter denne underlige mand som ingen kendte men blot sad og nød en stille øl ved gadekæret.
Først troede folk det var en hjemløs vagabond og begyndte at lægge en mønt på bænken til ham i god tro om de gjore en forskel.
Anton kom der hver eneste dag og drak sine 6 øller inden han forsvandt ud i det blå igen.
Ingen viste hvor han tog hen, trods de mente at kende hele sognet og det små listige steder.
Da det blev 1 december dukkede Anton ikke mere op på byen bænk.


folk blev nervøse og gik og snakkede om der mon var støt ham noget til.

Dagene gik rask mod juleaften folk ænsede ikke at Denne mand var væk igen.
Men selve jule aften midt under de alle dansede rundt om juletræet i forsamling huset Dukkede han atter op.

Folk stod helt stille og kikkede undrende på Manden som nu stod der velklædt og smilende Alt imens han gik hen og brød kæden og tog dem i hånden, Mens han begyndte på en julesang og trak alle med rundt om træet.
Folk sang fortryllende med i et og samme alle kikkede forundret på hinanden.
Da sangen var færdig gik Anton stille mod døren. åbnede den og bad alle komme med udenfor.
Synet var utroligt der stod minsanden en Kane med rensdyr spændt for, bag i kanen lå en kæmpe sæk fyldt med gaver.
Anton tog Sækken ned stillede den på jorden og for første gang snakkede han til dem.
Alt imens stivnede folk ved lyden af han´s stemme.
Glædelig jul HO HO hO sagde han og satte sig op i kanen og blev med et helt hvidhåret og skægget ligeså og han´s gamle klude blev røde og en nissehue voksede op ovenpå hoved.
Derpå lettede kanen og fløj op og ud i mørket til lyden af den kendte HO HO HO.
Det var gået op for dem alle de lige havde haft Selve Jule manden på besøg i deres sogn.
som tak for deres omsorg for en de troede var hjemløs Kvitere Julemanden med sit besøg på denne højtidlige aften med gaver til alle.

Det var mit lille bidrag til et smukt jule eventyr herinde hos så dejlige smukke mennesker
skrevet i nuet
.D.17/12/01/2014 Af mig

Tak for det smukke eventyr Conny.

Nok værd at tænke over nogle ekstra gange.

Kære Conny

Tusinde tak. Hvor er det godt. Du har min dybeste respekt.

Jeg har sendt det til min svigerdatter, så kan hun læse det op for mine børnebørn.

Glædelig jul til dig og dine.

Knus fra Anni i Tåstrup

Tak, det er så fantastisk.
Glæder mig til, om et par timer, at hilse på "min" hjemløse
foran Kvickly.
Han er sej, han er glad - i dag vil jeg købe en pakke cerutter til ham.
Kærlige knus til Conni Karina og alle Strik´s
Reste-Pia

Med tilladelse fra Conny Karina Andersen


Lige et lille juleeventyr på dagen til alle derude her fra os
Bøwle og jeg med ønsket om alle får en dejlig dag og aften heart-humørikon

I en lille landsby ankom en efterårs dag en middel aldrene mand med fuldskæg hat og stok.
Påklædt i pjalter og laser.
Det var Anton som var kommet til byen.
Folk kikkede meget efter denne underlige mand som ingen kendte men blot sad og nød en stille øl ved gadekæret.
Først troede folk det var en hjemløs vagabond og begyndte at lægge en mønt på bænken til ham i god tro om de gjorde en forskel.
Anton kom der hver eneste dag og drak sine 6 øller inden han forsvandt ud i det blå igen.
Ingen viste hvor han tog hen, trods de mente at kende hele sognet og det små listige steder.
Da det blev 1 december dukkede Anton ikke mere op på byen bænk.
folk blev nervøse og gik og snakkede om der mon var støt ham noget til.
Dagene gik rask mod juleaften folk ænsede ikke at Denne mand var væk igen.
Men selve jule aften midt under de alle dansede rundt om juletræet i forsamling huset Dukkede han atter op.
Folk stod helt stille og kikkede undrende på Manden som nu stod der velklædt og smilende Alt imens han gik hen og brød kæden og tog dem i hånden, Mens han begyndte på en julesang og trak alle med rundt om træet.
Folk sang fortryllende med i et og samme alle kikkede forundret på hinanden.
Da sangen var færdig gik Anton stille mod døren. åbnede den og bad alle komme med udenfor.
Synet var utroligt der stod minsanden en Kane med rensdyr spændt for, bag i kanen lå en kæmpe sæk fyldt med gaver.
Anton tog Sækken ned stillede den på jorden og for første gang snakkede han til dem.
Alt imens stivnede folk ved lyden af han´s stemme.
Glædelig jul HO HO hO sagde han og satte sig op i kanen og blev med et helt hvidhåret og skægget ligeså og han´s gamle klude blev røde og en nissehue voksede op ovenpå hoved.
Derpå lettede kanen og fløj op og ud i mørket til lyden af den kendte HO HO HO.
Det var gået op for dem alle de lige havde haft Selve Jule manden på besøg i deres sogn.
som tak for deres omsorg for en de troede var hjemløs Kvitterde Julemanden med sit besøg på denne højtidelige aften med gaver til alle.
Det var mit lille bidrag til et smukt jule eventyr
Og hermed ønsker jeg alle en glædelig jul hvor i end er

24/12/2015

Kæreste Conny

Tak og glædelig jul til Bøwle, dig og dine.

Knus til jer begge Anni