Hjælp til at komme i gang igen..
Hej med jer
Jeg har før deltaget herinde efter at jeg havde genfundet mit kreative gen ved fødslen af mit 1. barnebarn, Rose.
Jeg har syet, strikket og hæklet og virkelig nydt det - det gav en helt ny vinkel til mit liv.
I begyndelsen af november, sidste år, indledte jeg et rygestop ved hjælp af rygestop pillen Champix. Det virkede og selvom jeg blev lidt "skør i hovedet" af pillerne fortryder jeg det ikke - jeg er efter 30 år endelig røgfri.
For en lille måned siden var jeg ved lægen og fik konstateret en svær depression og det får jeg nu lykkepiller for. Jeg syntes at jeg fungerer ok på nogle områder, men jeg er nu ude af stand til at foretage mig noget kreativt, jeg er gået fuldstændig i stå.
Der ligger en masse dejlige projekter og venter på mig, jeg er omgivet af farvestrålende garn, men der er simpelthen en blokade i mig og jeg ved ikke hvordan jeg kommer videre.
Er der nogen af jer, der har prøvet noget ligende og hvis ja, hvad er vejen frem?
Kærlig hilsen
-Tulle Momsemor [www.topping.dk]